Spejlet nr. 9. September 1997.

 

Håndværker- og industriudstillingen i Østervrå

19., 20. og 21. marts 1920.

 

Allerede i foråret 1914 var der i Østervrå planer om at afholde en håndværker- og industriudstilling i foråret 1915, men så kom krigen og forhalede projektet. De ældre, måske lidt mere besindige holdt igen, men kravet fra de unge blev stadig stærkere, indtil Håndværker- og Borgerforeningen i 1919 vedtog at gå sammen om at afholde en udstilling i marts måned 1920.

Da det kom til stykket, ønskede alle håndværkere at møde op som udstillere. Dette gode resultat skyldtes først og fremmest snedkermester J. Friismose, der utrætteligt gik fra dør til dør og brugte al  sin overtalelsesevne, således at det at løfte i flok blev løsenet over hele byen. Landboere, håndværkere og handelsstand var lige interesseret i, at alt skulle gå godt og give det ønskede resultat.

Formålet med udstillingen var at vise den udvikling, der havde fundet sted i området gennem de sidste 20-30 år, og at vise egnens beboere, at det var ganske unødvendigt at rejse til købstaden for at købe ind..

 

I 1920’erne havde man også her på egnen opgangstid. Så langt øjet kunne se, var der frugtbare marker med vægtige kornafgrøder og frodige græsgange, der afgav føde til velnærede kreaturer.

Hvor en enlig gård med krum ryg og skælvende sider førhen forsøgte at dække sig mod vestenvindens barske greb ved at krybe ind under bakken, så man nu knejsende gårde med røde tegltage under vindmotorernes klaprende hjul.

 

Antallet af mennesker var mangedoblet og afgrøderne og besætningerne ligeså. Ensomhedens fredelige idyl havde måttet vige pladsen for et virksomt og levende liv.

Fra landevejens regulering til åbningen af  Hjørring-Hørby banen i 1917 havde Østervrå været i en ustandselig udvikling, der endnu langtfra havde nået sit højdepunkt. Byen var nu en blomstrende stationsby, en by, der fremtrådte med alle de institutioner, som hørte en moderne by til.

Over den tjæremakadamiserede landevejs asfalt lyste det elektriske lys fra byens eget elektricitetsværk, og man havde læge, dyrlæge og apotek. For den opvoksende ungdoms oplysning sørgede den store, moderne indrettede kommuneskole og den private realskole, der netop dette år skulle afholde præliminæreksamen for første gang.

I det veldrevne hotels store, rummelige og hyggelige teatersal blev der afholdt møder og foredrag, teaterforestillinger og koncerter, baller og festligheder, og i selvsamme sal ville de næringsdrivende med deres produkter nu vise det standpunkt, håndværk og industri var nået frem til anno 1920.

En udstilling af den art og af den størrelse var helt usædvanlig for en mindre by, og fra de lokale avisers side viste man da også stor interesse. Overalt var man beskæftiget med forberedelserne, og fra land og by strømmede det ind med gaver til tombolaen.

Det viste sig, at teatersalen ikke var nær stor nok, så man opførte en stor træbygning i tilknytning til salen, men da udstillerne ved lodtrækning skulle have deres pladser anvist, kneb det alligevel med at skaffe plads til alle.

 

Gæsterne, der besøgte udstillingen, skulle ikke komme til at mangle adspredelse. Blev man træt af at se på de udstillede varer, ville der også være noget smukt for øret, idet direktør Kjærs musikkorps fra Sæby var engageret til at møde op hver dag med et 10-mands orkester, således at der med diverse pauser ville være musik fra kl. 16  til kl. 22.

Desuden havde man engageret det dygtige københavnske skuespillerpar, Amalie og Carl Sandberg, som i musikpauserne ville more publikum dels med lystige viser og dels med nogle små, fornøjelige enaktere. Ingen behøvede derfor at være bange for, at tiden skulle falde dem lang.

Aftenen før udstillingen blev der arbejdet med feberagtig hast, for at alt skulle stå fikst og færdigt til  den næste dag.

I baggrunden af tilbygningen stod udstillingens hovedgevinst, som var et hvidlakeret soveværelsesmøblement til 1000 kr., bestående af 2 senge med madrasser, 1 toiletmøbel med ovalt spejl, 1 skab, 1 servante, 1 natskab, 2 stole og 1 sengetæppeholder.

Møblementet var i moderne stil og leveret af snedkermester Friismose, men det var helt igennem udført af byens yngste håndværker, den 15- årige snedkerlærling Harald Pedersen, som kun havde været i lære i 10 måneder. Trods den korte tid som snedkerlærling havde han efter Friismoses tegning udført et arbejde så smukt og akkurat, at kun få ville kunne gøre det efter. Det fremtrådte som det fineste svendestykke. Selv forsiringerne var stilfulde og valgt efter kræsen smag, men Harald havde da også beskæftiget sig med snedkerarbejde, fra han var ganske lille.

Maler Sørensen havde udført malerarbejdet så fint, at man ikke kunne finde et eneste dårligt sted i lakken. Møblementet blev bortloddet særskilt, og lodderne til 1 kr. stk. var allerede revet væk på forhånd. Hvem ønskede ikke at vinde det?

 

Tombolaen, hvor man kunne prøve lykken for kun 50 øre, befandt sig i salen, som var pyntet smukt med flag og gran. En af de større gevinster var et stort maleri af amatørmalerinden frk. Prehn fra Østervrå. Billedet var nydeligt og havde ikke mindst interesse, fordi det var udført af den lovende, hjemlige kunstnerinde og forestillede et smukt parti fra Sæby.

 

Tilbygningen, der var oplyst af elektrisk lys, rummede bl. a. to udstillinger af støbegods. Der var en samling smukke kakkelovne fra Hess i Vejle og derimellem flere ovne i afdæmpede farver. Endvidere var der det bekendte Morsø støbegods, og blandt disse gode varer så man en meget dekorativ kamin, som nok kunne pynte i enhver stue.

Blandt porcelænet vakte et pynteligt kaffestel fra Bøgh og Jepsen, Aalborg, berettiget opsigt. Det var udført efter en tegning specielt for isenkræmmer Dideriksen.

Der ar rigeligt af cykel- og installatørarbejde, og en automobil manglede heller ikke i den righoldige udstilling.

Byens manufakturhandlere fristede med tricotage, tæpper, tøjer, gardiner, herre- og damekonfektion samt hatte og modepynt, alt efter sidste mode..

 

Friismose udstillede et prægtigt spisestuemøblement i eg, som han havde lavet efter egen tegning. Det var solidt såvel som dekorativt og holdt i den billige pris af 1400 kr.

Fra smed Nielsen var der en god og pæn jumbe, og tømrer Tamborg viste dør og vinduer, hvor især døren var smukt forarbejdet.

Alt tegnede godt.

 

Lørdag den 20. marts.

 

Vejret var fortrinligt, og flagene blafrede lystigt i den stærke forårsvind, men henad eftermiddagen kom der en kold havtåge med tilnærmelser til regn. Dog, vejret var udstillingen gunstigt, og man slap med synet af de tunge skyer.

Om morgenen bar udstillingen endnu præg af det store besøg den foregående aften, der bl.a. resulterede i, at tombolaen blev halvvejs udsolgt, så komiteen i hast måtte skaffe nogle flere gevinster tilveje. Lige inden for døren til den store sal var der en bemærkelsesværdig udstilling af  konserverede frugter, cigarer m.m.

Der var mange værdifulde ting, men den største værdi var nok samlet i urmager Albrechtsens afdeling for guld- og sølvvarer. Her var store værdier ophobet i de mange tikkende ure og i de kostbare guldsmedearbejder, der skinnede og strålede .

Der var også en nydelig samling keramikting, smukke bøger samt flere billeder, som barber Jensen havde indrammet så smukt som nogen rammefabrikant.

Udstillingen manglede heller ikke velplejede og udsøgt smukke blomster, og der var kunstfærdige bagværker i overflødighedshorn etc.

Hos maler Sørensen bemærkede man især et sjældent smukt skilt.

I tilbygningen var der ting udført med stor omhu og dygtighed og for det meste af udstillerne selv. Et par udhamrede kobberkedler tiltrak sig særlig opmærksomhed.

Karetmeger Malling Nielsen viste noget vel afpudset og vel udført vognmagerarbejde, mens sadelmageren havde noget fint seletøj og en flot og stærk sadel, som han selv havde lavet

 

Man havde vel efter besøget i går ventet, at der også på udstillingens anden dag ville blive betydelig tilstrømning, men et så overvældende besøg som det, aftenen bragte, havde man slet ikke forventet. Ikke en krog stod tom i de to store udstillingslokaler, og der var ligefrem trængsel ved de to tombolaudsalg, hvor byens piger klædt i smukke nationaldragter betjente publikum.

 

Der herskede overalt den allerbedste stemning. Kjærs orkester spillede smukt og livfuldt og forstod tilfulde at skabe den rette feststemning. Også skuespillerparret Amalie og Carl Sandberg havde et udmærket program og udførelsen var så god – særlig de kvikke numre – at mange fik sig den sundeste latter, de længe havde haft.

I restaurationen mærkedes det store besøg også. Det skal også siges til værtens ros, at han dækkede et ekstra godt bord i udstillingsdagene.

Aftenen sluttede kl. 22, og det overanstrengte udvalg, som havde været på færde både tidlig og silde, kunne derefter samles for at gøre dagens store fortjeneste op.

 

 

Søndag den 21. marts.

 

Det største besøg, byen nogensinde havde set.

 

Lige fra morgenstunden var det givet, at fru Fortuna ville begunstige udstillingens sidste dag. Der blæste en let forårsbrise, og fra bakkerne på begge sider af Østervrå havde man en herlig udsigt over den solbeskinnede og flagsmykkede by. Den lå så trygt dernede i dalen, parat til at modtage sine mange gæster.

Og de kom – fra nær og fjern. De foregående dage var det særlig de ældre, der besøgte udstillingen, men i dag var det mest unge. Alle veje førte folk til byen. Kørende, ridende, cyklende og gående kom de fra alle kanter.

Allerede kl. 17 var salene fyldt til trængsel, og det var klart, at der denne dag ville blive et besøg som aldrig før. Ved aftenstid tog nogle af de ældre hjem, men der kom til gengæld så mange unge, at kun halvdelen kunne komme ind. Man masede på. Alle ville jo se udstillingen, men mange måtte vente udenfor, til der lidt efter lidt blev plads.

Det var en fornøjelse at se den interesse, hvormed de unge beså de udstillede varer. Det var særlig soveværelsesmøblementet, der tiltrak sig opmærksomhed. Mange unge par håbede på at vinde dette møblement til deres fremtidige hjem.

Hele aftenen herskede der eksemplarisk ro og orden i den overfyldte sal. Trængslen var så stor, at man viljeløst måtte lade sig føre med strømmen. Kun en enkelt gang, da det populære skuespillerpar Amalie og Carl Sandberg skulle optræde, var der så stor trængsel, at det var på nippet til at gå galt. Fra den første aften havde de vundet sig mange venner ved det ukuelige humør, hvormed de optrådte.

 

Så kom det højtidelige øjeblik

da Friismose, Petersen fra Søholtgården og politibetjent Frederiksen trådte frem på scenen med to forseglede æsker og en roulette. Seglene blev brudt, og lodderne kom i rouletten, som blev kørt rundt. Derefter trak Frederiksen et lod. Dyb stilhed.

”Nr. 226 har vundet maleriet!” Kun skuffede miner. Den lykkelige vinder var slet ikke til stede.

Men det bedste var tilbage. Det store lod var endnu ikke trukket. Atter stilhed, afbrudt af udråbet:

”Nr. 1137 er vinder af soveværelsesmøblementet!” Lige så mange skuffede miner som før, ja flere.

Heller ikke ejeren af det store lod var til stede, men senere viste det sig, at maleriet var blevet vundet af baneformand Jensen, Østervrå, og soveværelsesmøblementet af gdr. Martinus Olsen, Kneer.

 

Kjærs orkester, der i løbet af de tre dage havde vundet sig en talrig venneskare, spillede endnu en gang Champagnegaloppen, hvorefter Petersen, Søholt, udbragte et kraftigt besvaret leve for musikken. Dermed var udstillingen sluttet, og salen tømtes langsomt. Det var, som om de besøgende havde svært ved at løsrive sig og forlade det sted, hvor de havde haft så mange fornøjelige timer.

Aftenen sluttede med en stor frokost for komiteens medlemmer og de mange, der på en eller anden måde havde været knyttet til udstillingen. Værten havde dækket et udmærket bord, og snart herskede der en veltilfreds stemning.

Petersen, Søholt, bragte de unge, festsmykkede piger en tak for det store arbejde, de havde udført. Deres elskværdige pågåenhed havde bragt gode bidrag i kassen, og deres smil havde kastet glæde til alle sider. Der blev holdt endnu et par taler, hvorefter formanden for udstillingen, snedkermester Friismose, sluttede af. Derefter begav alle sig hjemad, trætte men glade og i forvisning om, at denne udstilling havde været til gavn og glæde for både by og opland. Der havde aldrig været så mange mennesker i Østervrå, og alle var af den overbevisning, at denne dag var den bedste, byen endnu havde set. Mange af de udstillede varer var allerede solgt. Den udstilling måtte bestemt gentages ad åre!

Udstillingsbygningen blev solgt mandag den 29. marts kl. 13.30.

 

 

Personerne bag udstillingen

 

Udstillingens formand, snedker Friismose var en tiltalende mand. Han var stille og rolig og desuden meget meget enlig og rar, og han nød stor respekt. I sine unge dage spillede han i musikdirektør Kjærs orkester, og derigennem mødte han sin kone Laurette, som var datter af Kjær. Hun var en flink men bestemt dame, som var meget musikalsk, og som gav klaverundervisning i mange år. I det hele taget var det en musikalsk familie, og der blev spillet meget i det hjem.

Friismose havde biografbevilling i Østervrå, hvor filmforevisningerne fandt sted på hotellet. Oven over indgangen fra den nuværende parkeringsplads havde han fået lavet et aflukke til sine apparater, og derfra kunne han fremvise sine film, hvorfor der var to huller i væggen ind til salen. Det store flytbare lærred stod på scenen foran det nedrullede scenetæppe, og i stumfilmens dage sad fru Friismose ved klaveret i salen og spillede ledsagemusikken til filmene. Disse biografforestillinger, som foregik om onsdagen, var ugens højdepunkt. I 1938 var prisen 35 øre for børn og 50 øre for voksne.

I mange år havde Friismose også biografbevilling i Thorshøj og Vrå. I 1948 stod hans flotte, nye biografbygning færdig, og på åbningsdagen havde den danske film ”Støt står den danske sømand” danmarkspremiere i Østervrå. I biografen, der nu er nedlagt, er der byggemarked i dag. Friismose var en foretagsom og  meget alsidig mand. Han solgte ligkister, men først og fremmest var han  en dygtig og fin snedker, og flere af hans møbler eksisterer endnu den dag i dag.

Hans hus på Hjørringvej har nr. 418.

 

Boghandler Niels Adelstorp var en initiativrig mand, som kom til Østervrå i 1912. Han overtog smed Sigtenborgs lille træskoforretning, hvor der tillige blev solgt urtepotter, vaser, skåle og lignende. Der åbnede han så sin boghandel, hvor varesortimentet bestod af bøger, malerier, keramik, tapet, postkort og andre kioskvarer. Huset, hvor der også var smedeforretning, er nu nedrevet, og på det sted ligger det nuværende posthus. Boghandler Adelstorp søgte nye udfordringer og flyttede snart boghandelen hen til Hjørringvej nr. 427, hvor han indrettede trykkeri i baghuset og startede udgivelsen af Østervrå Avis den 13. december 1913.

 

Isenkræmmer Dideriksen startede i byens ældste hus på Hjørringvej 445, hvor købmand Lassen (”Bette Lassen”) havde haft forretning i mange år. Efter nogle år byggede han på den anden side af gaden det smukke, gule hus på Hjørringvej nr. 446, hvor der senere kom el-forretning. Der åbnede han en isenkramforretning, og samtidig havde han udsalg fra Sæby Tømmerhandel. Han solgte støbejern, værktøj, redskaber, søm og skruer, kort sagt alt, hvad der hører til en velassorteret tømmerhandel. Dideriksen var en meget fin og høflig mand. Byens drenge tog altid kasketten af for ham, mens han på sin side også hattede af for dem, hvilket var lidt usædvanligt. Sønnen Andreas spillede violin. Datteren blev forlovet og gift med en stedlig manufakturhandler, Jens Højbjerre. Efter giftermålet udvandrede de til Amerika.

 

Købmand C. M. Aabel, der havde været staldkarl på Hotellet, startede forretning på Vrængmosevej nr. 4 i det hus, som nu ejes af byens tidligere mælkemand, Chr. Møller. Senere byggede han en stor købmandsgård på hjørnet af  Vrængmosevej og Hjørringvej. Bygningen ejes nu af  forhenværende købmand, Arne Boelskifte.

 

Petersen, Søholt, var fra Søholtgården, og han deltog ivrigt i foreningslivet i Østervrå. Hele egnen vidste hvem han var. Som partikulier boede han i huset, Søholt, på Primulavej.

 

Tømrer Tamborg, som boede på hjørnet af Møllegade og Hjørringvej, var en stabil og meget benyttet håndværker.

 

Elektricitetsværksbestyrer Brown boede i Møllegade nr. 1, hvor han foruden byens elektricitetsværk også havde en el-, radio- og cykelforretning. Hans drenge var nogle vilde krabater, som kunne finde på at kravle op i naboejendommens vindmølle og tage nogle ture rundt med vingerne, en ikke ufarlig fornøjelse.

 

Skrædder Larsen  startede på Hjørringvej nr. 456. Senere fik han forretning i et nu nedbrændt hus på Hjørringvej 431. Der ligger nu et stort etagehus, som ejes af tidligere radioforhandler Ejvind Jensen. Efter branden flyttede skrædder Larsen hen til bager Pedersen, Hjørringvej 434, hvor han fik forretning på 1. sal.

 

Tidligere gårdejer Alfred Nielsen, Skavange, boede som partikulier i huset Solvang på Hjørringvej 423. Det var dengang et smukt og stort, herskabeligt hus i to etager. Senere byggede slagter Larsen en slagterforretning til ind mod den nuværende pub, og det ødelagde lidt af husets smukke stil. Alfred Nielsen var sognerådsformand i mange år og blev byens første taxichauffør.

 

Apoteker Hansen fik bevilling i Østervrå 1913 og blev byens første apoteker. Han hørte til de ”fine” og var en flink og venlig mand, der tog aktivt del i byens liv.

 

Karen Baier.

 

 

Østervrå Avis

1926

 

Østervrå Kurbadeanstalt

åbner først i juli måned på Stationsvejen (over for Realskolen) .

Bade anstalten benytter alle moderne fysikalske behandlingsmåder efter Frydenstrands og Skodsborgs metoder. Glødelysbade, fyrrenålebade, kulsyrebade, dampbade, varme indpakninger, massage af lægeuddannet massør og massøse. Moderate priser. Alm. karbad 75 øre, styrtebad 45 øre, dampbad 75 øre, alm. cirkulationsmassage 100 øre. Se i øvrigt den detaillerede prisliste over samtlige behandlinger. Den svenske sygegymnastik benyttes.

Åben: For herrer fra 8 – 12 fm. og torsdag fra 6 – 8 aften.

           For damer fra kl. 2 – 6 em.

Lørdag lukket hele dagen. Søndag åben til kl. 12 middag.

 

Kurbadeanstalt i Østervrå.

Først i juli måned åbnes en fuldt ud moderne kurbadeanstalt.

Vi aflagde i dag besøg på anstalten for at se, hvor vidt man var kommet, og traf lederen, hr. Nielsen i arbejdstøjet og fuldt optaget ved de forskellige installationer. Der kan, når der bliver åbnet, ikke alene fås vandbade men også damp- og lysbade, ligesom der gives massage af lægeuddannet massør og massøse.

Hr. Nielsen, der tildels har fået sin uddannelse på ”Frydenstrand”, vil benytte alle fysikalske behandlingsmåder efter de mest moderne metoder. Vi håber, at badeanstalten inden længe må udvides; thi sikkert er det, at den længe har været tiltrængt her.

 

 

Østervrå Husmoderforening

holdt forleden selskabelig sammenkomst på hotellet. Formanden, fru stationsforstander Vestergaard bød velkommen.

Frk. Karen Nielsen, ”Solvang” , spillede klaver, og provisor Engberg underholdt publikum med nogle meget smukke sange, akkompagneret af lærerinde frk. Haages, hvorefter Esther Aabel spillede klaver.

Det vedtoges at tage mod et tilbud i undervisning i syning af lampeskærme, ligesom fru guldsmed Albrechtsen senere vil give et gratis kursus i strikning af lyseduge. Der vil senere blive taget bestemmelse om, hvad foreningen i øvrigt skal foretage sig i vinterens løb.

Vi forstår for øvrigt ikke rigtigt, at damerne ikke havde taget deres ægteviede mænd med til denne gode aftenunderholdning; vi mænd plejer jo altid at tage vore hustruer med, når vi skal ud at more os en aften, men selvfølgelig – vil vore koner ikke tage os med, når de morer sig, kan vi jo også gøre gengæld og lade dem sidde hjemme, når vi tager ud.

 

”En ægtemand”

 

 

Vendsyssel Tidende 1903

 

Stenskrog Hammerværk

hedder et ungt foretagende, som er anlagt ved Sæsing bæk.

Denne rinder ellers i idyllisk fred mellem bakkerne. Af og til skyder den vel frem i fossende fart, men mest slentrer den østpå i store bugter som en anden dagdriver.

Nu er det ret interessant at se, hvordan en energisk hånd har stoppet den op og tvunget den til at gøre gavn, idet fabrikant Søren Peter Nielsen fra sin lille nyanlagte bedrift sætter den dygtigt i arbejde. Den må nemlig trække to vandhjul, der atter driver hammer, blæsebælg, slibesten osv., så grunden gungrer i det lille, kønt beliggende hammerværk Stenskrog.

Morsomt er det at iagttage den store hammer i arbejde. Mester sætter den i forbindelse med vandhjulet, og snart begynder den at slå skarpt og hurtigt mod ambolten som en kæmpefugl, der sidder på halen og pikker korn. Den kan slå 300 slag i minuttet, men farten kan også reguleres, så at der kan smedes søm under den. Og den slår hårdt. Mester snapper i ilden et kvarterlangt jernstykke og lader i få øjeblikke hammeren hamre den ud til en ca. 3 alen lang stang. Sådan er den stadig i virksomhed med al slags arbejde, idet hver enkelt ting må gå flere gange igennem ”ilden”. En le f. eks. må gennemgå forskellige forvandlinger fra den stund, det første stykke 16 tommmers jern bøjes uden om sin stålæg, indtil det fra et vældigt slagsværd smedes om til det krumme jern, for hvilket græs og korn må neje sig.

Når hammeren er færdig, tager slibestenen fat. Vandhjulet driver den, og når den rapt snurrer rundt, sætter arbejderen sig op at ride, omtrent som Tordenskjold, dog ikke på selve slibestenen, men på en over denne anbragt fjæl, der trykker det, der skal slibes, fast mod stenen.

Og således har hver fabrikationsgenstand sin lille historie.

Det er navnlig leer, skovle, spader, grebe og andre landbrugsredskaber, der forfærdiges. De finder god afsætning, idet Stenskrog Hammerværk alt i fjor solgte f. eks. 750 leer, og efterspørgslen varer ved, idet fabrikanten i vide kredse er kendt som en kyndig mand, der leverer godt og solidt arbejde.

Men Stenskrogs lille fabriksmærke vil på markedet blive fulgt med særlig interesse af dem, som har set, hvor alt er indrettet så praktisk og snildt, som det lader sig gøre med få midler, thi det er altid interessant at se en sej og sikker vilje, der med dygtigt og ihærdigt arbejde stræber at fremme sit værk.

 

Foreningens nuværende bestyrelse:

 

Vivi Jensen, Høngårdsvej 29, tlf. 98 95 13 57

Villy Sørensen, Koldbromøllevej 21, tlf. 98 95 81 29

Valdemar P. Christensen Hjørringvej 431, tlf. 98 95 10 11

Jørgen Baier, Højlundsvej 34, tlf. 98 95 10 02

Karen Baier, Højlundsvej 34, tlf. 98 95 10 02