Spejlet no. 21 - oktober 2001

En udvandring i 1872

I året 1870 boede der i Knepholt i Torslev sogn en familie bestående af Anders Pedersen født den 16. december 1817 i Råholt, og hans kone Mariane Pedersdatter født den 18. marts 1830 i Knepholt, foruden forældrene var der børnene Peder Christian Andersen født den 28. april 1858 i Knepholt, Carl Anton Andersen født den 20. oktober 1859, Andreas Andersen født den 16. november 1860, Inger Marie Andersen født den 6. september 1863, Anders Christian Andersen født den 9. marts 1867. Foruden disse børn var der 2 børn der var døde nemlig Peder Christian Andersen der blev født den 5. juni 1855, han døde da han var 1½ år gammel, og Christine Andersen født den 15. oktober 1865, hun døde kun 5 dage gammel.

Anders Pedersen købte Knepholt den 8. november 1857 for 800 rd. af sin svigerfader Peder Christensen, der var gift med Karen Berthelsdatter. Den 13. juli 1871 solgte Anders Pedersen Knepholt for 2700 rd. Køberen var gårdejer Godich Jensen fra Kjettrup mark, Kjettrup sogn i Han herred, og ved handelen medfulgte der 2 heste, 4 køer, l kalv, 2 vogne, l plov, 2 harver, 5 får, 2 sæt seletøj m.m.

I 1872 emigrerede Anders og Mariane til Omaha i Nebraska, sammen med deres 5 børn. De sejlede med det skib "France" der var bygget i 1867 i Liverpool. Skibet var indrettet med plads til 80 l. klas. og 1000 3. klas. passagerer. .

Anders Pedersen døde den 29. april 1893 i en alder af 75 år, og Mariane døde den 14. november 1913 i en alder af 83 år, og de er begge begravet i Nebraska, USA:

Grabow Cemetery (Near 14484 Cornhusker Rd.)

Sarpy County, Nebraska, USA.

Børnene blev I USA. Peder Christian Andersen døde 26. oktober 1958 100 år gammel og havde da 34 børnebørn og 57 oldebørn, Carl Anton Andersen døde 18. september 1941 81 år gammel, Andreas Andersen døde 31. maj 1939, 78 år gammel, Inger Marie Andersen døde 9. februar 1949, 85 år gammel, Anders Christian Andersen døde 9. maj 1960, 93 år gammel .

Jeg har forbindelse til Anders Christian Andersens barnebarn der er født 14. september 1947 i Norfolk, Nebraska. Han fortæller at han har oplysninger om ca 1500 efterkommere efter Mariane og Anders, og at han den 24. juni i år deltog i Petersen familie sammenkomst i Kearney, Nebraska, sammen med 90 andre. Så der er et vist sammenhold i familien der i sin tid udvandrede fra Knepholt i Torslev sogn.

Østervrå, 26.juli 2001

Erik Wulff Sørensen.

Østervrå Avis 1916

Torsdag den 6. januar.

Sikringsstyrken.

Da jeg atter er indkaldt til sikringsstyrken, meddeles mine ærede kunder, at forretningen er lukket fra den 15. ds. til l. april.

Ærbødigst

M. Larsen, skrædder.

Meddelelse.

At min forretning fra 13. ds. og indtil videre vil være lukket på grund af indkaldelse til sikringsstyrken, meddeles herved mine ærede kunder.

Ærbødigst

L. Simonsen maler.

Lærerindestilling.

Til det ledige lærerindeembede i Østervrå var der 23 ansøgere. Som nr. 1 indstillede sognerådet frk. Rottbøl som vikar i embedet.

Torsdag den 27. januar.

Lærerindekaldelse.

Dronninglund herreds skoledirektion har under 21. januar kaldet hidtilværende vacancelærerinde ved Østervrå skole til lærerinde ved nævnte skole fra l. februar.

Torsdag den 3. februar.

Indbrud i Østervrå.

Et par - sandsynligvis professionelle indbrudsknægte - har været på spil i Østervrå og forøvet indbrud i brugsforeningen og hos købmand Wacher, og hvis de ikke sidstnævnte sted var bleven opdagede, så de måtte tage flugten, er det meget sandsynligt, at de havde fortsat deres turné til de andre af byens forretninger.

Det er brugsforeningen, der først har haft besøg af tyveknægtene. I pakhuset har de taget et vindue ud, er kravlet ind og er derfra gået videre ind i butikken og kontoret, hvor de har brækket alle skuffer op og rodet rundt.

Hele udbyttet har dog efter et foreløbigt skøn kun været 26 kr. i penge og varer.

Fra brugsforeningen er turen kommen til købmand Wachers forretning, hvor tyvene gennem et vindue til gården er kommen ind i butikken. Her har de rodet rundt på en meget grundig måde, men udbyttet her blev også kun ringe, idet der dels kun var få penge, en 19-20 kr. i kassen (byttepenge), og endelig blev forbipasserende opmærksomme på, at der var ubudne gæster i butikken. De fik købmand Wacher vækket, men forinden han var nået ned i butikken, havde tyvene mærket uråd og var flygtede, modtagende en halv snes kasser cigarer, et par flasker cognac og nogle glas syltede frugter.

Da tyvene blev forfulgt ned ad gaden, kastede de efterhånden cigarerne fra sig, så de fleste af disse er atter kommen til veje.

Tyvene undslap derimod.

Kakkelovne

og

komfurer

haves på lager og leveres til støberiets priser.

Nic. Wacher

Østervrå

Murarbejde.

Hjemkommen fra sikringsstyrken påtager jeg mig atter såvel nyt som reparationsarbejde. Alt udføres solidt og til billige priser.

N. Christensen,

murer, Østervrå

Stort hesteopkøb

Undertegnede møder ved Østervrå Hotel tirsdag den 8. februar fra kl. 2 til 5 for at købe fuldtandede heste.

S, Madsen Asmussen

København. Rønnebjerg.

Østervrå Håndværker- og Borgerforening.

Torsdag den 17. ds, aften kl. 7, gratis koncert for foreningens medlemmer. (Kjærs orkester). Derefter bal til kl. 3, hvortil hver dansende herre betaler 1 kr.

Bestyrelsen

Konservativt politisk møde i Østervrå.

Onsdag den 9. februar kl. 7 pr. afholdes på Hotellet i Østervrå politisk møde med cand. polyt. Axel Hansen og overredaktør Vølund som talere.

Alle indbydes.

Torsdag den 11. januar 1916

Høns, gæs og ænder, som bliver truffet i min have, vil blive skudt eller taget i hus.

J. A. Olesen

sadelmager.

Torsdag den 24. februar.

Postmester i 25 år.

Den 25. februar 1891 fik postmester C. P. Madsen, Østervrå, kgl. udnævnelse som postmester eller rettere postekspeditør, som hans stilling dengang officielt betegnedes.

I et kvart århundrede har da den ansete og her på egnen velkendte postmester røgtet sit embede for Østervrå postdistrikt.

Hr. C. P. Madsen er Thybo. Han er født den 30. november 1863. Hans fader var landbruger og boede i nærheden af Thisted. Egentlig havde den unge Madsen ønsket at blive lærer, men da han selv måtte hjælpe sig frem og ikke straks syntes at kunne bane sig vej der, fik han begyndt ved postvæsenet, idet han blev antaget som volontør på Thisted postkontor, hvor han efter sin egen spøgefulde udtalelse "kun fik stød og knubs". Som assistent og fuldmægtig måtte han i flere år rejse meget omkring, idet han bl. a. en tid havde den bestilling at sætte stationsforstandere ind i sager angående postvæsenet.

Den 25. februar for 25 år siden blev hr. C. P. Madsen konstitueret som postmester i Østervrå, hvor der havde været postkontor siden 1885. I de første par år var der indrettet postkontor i kroen (Hjørringvej 437). I maj 1893 toges det nye ( nu igen betegnet som det gamle) posthus (Hjørringvej 464) i brug. I begyndelsen var kontoret (i det 3. posthus på Liljevej 8) kun lille, men de mange år har stadig lagt mere og mere til, og især har postmesteren fået meget at gøre, siden han ved Hørby - banens åbning også blev stationsforstander.

Hr.Madsen er en dygtig og punktlig postmand, der med dygtighed og troskab fylder sin plads til ære for den etat, han tilhører. Over for publikum er Postmesteren forekommende og beredvillig - afholdt ved sin tiltalende og ligefremme optræden.

Den store bekendtskabs- og vennekreds, som hr. og fru Madsen har vundet sig i den lange årrække, lader næppe dagen gå uænset hen for postmesteren trods hans tilbageholdenhed og beskedenhed,

Vi føjer vor lykønskning til de manges.

Torsdag den 16. marts.

Kontortiderne

for postkontoret i Østervrå er: Hverdage 9 - 12 fm. 2 - 6 em. og

helligdage 12-2 em.

Jernbaneekspeditionen: Hverdage 8 -12 fm. 2-6 em.

Dagvogn.

Fra onsdag den l. marts og indtil videre hver onsdag og lørdag kører dagvognen fra Østervrå til konsul Nielsens gård i Hjørring.

Fra Østervrå kl. 8, fra Hjørring kl. 4½.

Christian Christensen

Hammerholt mark.

Østervrå i udvikling.

For kort tid siden fik dyrlæge Herskind en ny bil, og i disse dage har kreaturhandler A. Carlsen ligeledes anskaffet sig en, så nu har vi 4 biler i byen. Dette må vel nok siges at være et smukt resultat for så lille en by.

Også i andre retninger er der udvikling at spore. Sagførerne Kristiansen og Nielsen, Sæby, der har haft kontor i Østervrå 2 gange månedlig, kommer nu hver mandag, og fra den 3. maj kommer sagfører Alving, Sæby, til Østervrå 2 gange månedlig.

Desuden arbejdes der i denne tid på at få resten af gaden igennem byen tjæreakamadiseret. Dette vil sandsynligvis blive færdigt omkring l. juli.

Gartner Sørensen har udvidet sit gartneri med ca. 4 tdr. land, som han har købt af A. Bakholm, Mellergård, og barber Jensen har købt en byggegrund af Oscar Bruun og vil der opføre et hus i sommer (Hjørringvej 428).

Alt i alt tyder dette på gode fremtidsmuligheder for vor lille opvoksende stationsby,

Onsdag den 19. april.

Bryllup.

Skærtorsdag vies i Østervrå kirke barber A. A. Jensen og frk. Anna Larsen, begge af Østervrå.

Til kirkekoncerten

i Østervrå Kirke lørdag aften var der meget lille tilslutning. Der solgtes i alt 19 billetter. Det var jo selvfølgelig også den dårligste aften, der kunne være valgt, idet de handlende jo er bundne til butikkerne den aften.

Torsdag den 13. april.

1 .april er min forretning atter åben og anbefales. Smukt udvalg i klædevarer til billigste priser.

Martin Larsen

Østervrå

L. Simonsen, maler, Østervrå.

Det meddeles herved mine ærede kunder, at jeg fra den l. april atter er hjemkommen fra sikringsstyrken og anbefaler mig

Torsdag den 20 juli.

Folkefest

afholdes på søndag i Ormholt skov, hvor den landskendte redaktør Asgar Christensen taler kl.3. ..

Desuden er der koncert på pladsen af Kjærs orkester. Festen vil sikkert vinde god tilslutning. Den naturskønne Ormholt Skov vil nok lokke ærede medborgere ud, i fald vejret tillader det.

Se i øvrigt annoncen.

Folkefest.

Søndag den 22 juli kl. 3 afholdes folkefest i Ormholt Skov efter følgende program:

Foredrag af redaktør Asgar Christensen.

Koncert af Kjærs orkester.

Medbragte madkurve tømmes.

Spadsereture i skoven og dans.

Beværtningstelt forefindes.

Alle er velkommen.

P.U.V. N. Bruun

Vinterkriger

En beretning af H. J. Vestergaard, søn af stationsforstander Vestergaard, Østervrå.

Strikkepindene klirrer - som et fjernt ekko af maskinpistolsalverne oppe i de finske snemarker. Danske kvinder strikker i tusindvis af skydevanter og snehuer til de finske soldater - af hvidt uldgarn, som er varmt og falder sammen med sneen, så de russiske soldater ikke opdager skipatruljerne, før det er for sent, før maskinpistolerne knitrer. Også i Danmark er det vinter, og som sædvanlig får Vendsyssel endnu mere sne end det øvrige land. Allerede et par gange har der været togstandsninger. "Mellem Hørby og Hjørring udsendes tog, når omstændighederne tillader det. Mellem Østervrå og Vodskov er al drift indstillet indtil videre". Sådan lød trafikmeldingen i radioen to gange i sidste uge - og som sædvanligt udtalte speakeren Vodskov med et stort rundt "d", hvad der far en vendelbo til at smile skævt over uvidenheden ovre i København.

I aften mødes strikkedamerne i mit hjem i Østervrå. Mor har allerede stillet de to kasser frem med skydevanter og snehuer, og det dufter af nybagt kringle ude fra køkkenet - akkurat som før i tiden, når damerne samledes til det ugentlige spil Hjerterfri.

Men tiderne har ændret sig. Det er ikke tider for hjerterfri - det er krigstid. Vore finske brødre kæmper for livet. Vi må hjælpe dem.

Vi er i midten af januar 1940. Den store krig - den anden verdenskrig, er ligesom trådt i baggrunden. Efter Hitlers overfald på Polen er der jo ikke sket mere - og vi er neutrale og har ikke fantasi til at forestille os, at vi ikke vil vedblive at være det. Det var vi jo under den første verdenskrig, så det går vel også sådan denne gang, mener damerne i Østervrå - og de fleste danskere i det hele taget. Kun fru (lærer) Johansen er skeptisk, nærmest lidt irriteret over de andres manglende forståelse af den egentlige fare.

"Han er jo gal", siger hun - og mener dermed Hitler. ",

Han er ikke tilfreds, før han har magten over hele verden. Han angriber før eller senere os alle sammen, også Rusland – det lægger han slet ikke skjul på i "Mein Kampf.

Fru Johansens strikkepinde knitrer iltert, mens de andre damer smiler sagtmodigt uden at sige noget. Det har været diskuteret så ofte, og fru Johansen kan godt blive rigtig vred - og det er der jo ingen grund til i aften.

Men så slem er han vel heller ikke, ham Hitler. Næh, - men russerne - og Stalin - der er da i al fald syn for sagen.

Først de baltiske stater - og så dette forskrækkelige overfald på Finland. Et lille land som Danmark, et neutralt land, et nordisk land - det er rystende. Det er alle damerne enige om. Selv fru Johansen erkender, at det kan man ikke uden videre give Hitler skylden for. "Selv om han nok har givet Stalin frie hænder, da han lavede den her ikke-angrebs-pagt i august".

"Men nu steger russerne i deres eget fedt - eller rettere fryser ihjel i de finske skove". Med sorg og vrede havde vi læst om de første russiske angreb på Mannerheim-linjen i Karelen, og med angst fulgte vi de første russiske forsøg på at skære Finland midt over ved at trænge frem mod Torneå og dermed mod det egentlige Skandinavien. Med forbløffelse læste vi senere, at finnerne var istand til at holde russerne i skak i Karelen, og at de kunne sinke deres fremrykning oppe nordpå. Med begejstring hørte vi radioen melde om de første "mottier", et finsk udtryk , der senere efter tyskernes indmarch i Rusland blev erstattet med "kedelslag".

(Motti: en lille omringet forsvarsstilling).

I aviserne så vi billeder af de finske skipatruljer, som i hvide vinterdragter fulgte de russiske divisioner på flankerne, mens de rykkede frem mod Torneå - som ulve, der blot ventede på at kaste sig over byttet, når det var kørt fast i polarvinterens is og sne.

Det svære stedord "Suomosalmi" lød som en triumffanfare. Her gik den 44. russiske division fuldstændig til grunde. Det var en fryd at se avisernes billeder af de uendelige mængder af erobrede kanoner, panservogne og andet udstyr - ja, selv billederne af de utallige ihjelfrosne russere glædede os.

Sådan er krigen jo. "Og nu ser det ud til, at det vil gå den der division ved Salla på samme måde", siger fru (manufakturhandler) Jensen.

"Jeg hørte det lige i radioen, inden jeg gik herhen. Finnerne er ved at lave en ny motti ligesom ved Suomosalmi. De er helt utrolige, de finner".

Alle kommenterer begejstret, og snakken kredser længe om krigen deroppe - og også om, hvorvidt vi kan hjælpe finnerne på anden måde end ved at strikke vanter og huer til soldaterne, ved at sende frivillige for eksempel. Men huer og vanter, det har de i hvert fald brug for - det ser vi hver dag i avisen, på billederne af ski soldaterne, når de glider gennem skovene deroppe, på jagt efter russerne eller på patrulje helt ind til jernbanen til Murmansk, langt inde i Rusland.

"Men mon ikke vinteren herhjemme er lige så streng som deroppe?", er der en, der spørger. "I al fald fyger det godt derude nu, og hvis det begynder at sne igen, så lukker det snart alt sammen".

For en stund glemmes krigen, og man snakker om tidligere vintre og om togstandsninger og indesneede passagerer, og der bruges specielle vendsysselske udtryk som "rajfog", "betændt rajfog", "himmelbetændt rajfog", endog med tilføjelser som "øwer". og "under" eller begge dele, der vistnok kan sammenfattes til "øverkors-himmel-betændt-rajfog".

Fortsættes.

Foreningens bestyrelse:

Vivi Jensen,Høngårdsvej29,tIf.98951357

Jørgen Baier, Højlundsvej 34, tif. 98 95 10 02

Villy Sørensen, Friggsvej 18, tlf.96 23 01 65

Christian Høngaard, Lærkevej 7, tif. 98 95 12 68

Karen Baier, Højlundsvej 34, tif. 98 95 10 02