Spejlet no. 27 marts 2003

Ulykkelige Christiane

Fra Vendsyssel tidende den 4. august 1974

Under ”Fra by og egn i gamle dage” har vi nogle gange i løbet af det sidste år omtalt en mordsag fra Thorshøj, hvor den 45-årige Christiane Jensdatter den 3. juli 1873 med ” treskillingsblåt” tog livet af sin 56 årige ægtemand Hans Frantzen og herfor ved tre retsinstanser dømt til at have ”sit liv forbrudt”. De korte og knappe notitser har på Thorshøj egnen kaldt mindelser frem om sagen, der som alle mord var forbundet med en vis uhygge, men havde sin baggrund i et dybt ulykkeligt ægteskab med en fordrukken mand og far som hovedperson. Typisk for sagens overlevering er, at den rent faktiske ulykke ikke var tilstrækkelig. Der blev lagt lidt til her og lidt til der, som gennem årene har forvrænget billedet af den ulykkelige morderske Christiane. For ligesom at vise hvilken hård og kynisk kvinde hun var siger overleveringen, at da distriktslægen i Sæby fattede mistanke om, at der var tale om et giftmord, men ikke kunne få Christiane til at tilstå, skar han hjertet ud af den døde ægtefælle og tvang hende til at sidde med dette i hænderne. To timer holdt hun ud, men så brast hun sammen og tilstod ugerningen. Overleveringen siger også, at Christiane havde et forhold til en jævnaldrende mand, som boede i huset hos familien, og at dette var den egentlige baggrund for beslutningen om at tage livet af manden. Og endelig siger overleveringen, at Christiane blev idømt seks års tugthus, som hun afsonede i Viborg Tugthus, hvorefter hun blev landforvist til Amerika, ”hvorfra ingen nogen sinde har hørt noget fra den ulykkelige Christiane”.

Og hvad er så sandheden om samme Christiane og den sag, som hun blev midtpunkt i, men som af uforståelige grunde kun blev nævnt med nogle få linier i de vendsysselske aviser ? Sagen udviklede sig efter at tækkemand Hans Frantzen, født 29. april 1815 i Lindholm og boede i Flamsholthus nær den gamle fattiggård nordøst for Thorshøj, døde af noget, der lignede forgiftning. Hans Frantzen havde ikke det bedste ry på egnen. Han var meget fordrukken og i 1859 umyndiggjort. Snakken gik og blev sat i forbindelse med et formodet forhold mellem Christiane og en hos familien boende arbejdsmand Niels Christian Jensen. Den 9. juli 1873 blev Christiane indsat i Sæby Arrest sigtet ”for med gift at have foranlediget sin mands død”, og to dage senere kom turen til Niels Christian Jensen, 45 år og født i Lille Arden, sigtet for meddelagtighed i samme ugerning. Af sagens agter fremgår, at Christiane var født 28. februar på Horshauge ved Thorshøj. 21 år gammel indgik hun ægteskab med den noget ældre Hans Frantzen, der havde været gift før. I ægteskabet var der syv børn, men i de ”sidste 15-16 år havde hun levet i slet forståelse med manden, der i året 1859 var blevet umyndiggjort”. Hun havde i foråret 1872, hvor forholdet var blevet uholdbart, foreslået ham, at de delte boet, hvorefter det var hendes hensigt at udvandre til Amerika, men det ville han ikke indlade sig på.

En otte dages tid før mandens død beklagede hun sig til Niels Christian Jensen, der i nogen tid havde boet i huset, men til hvem hun ikke havde noget forhold, over, at hun ikke kunde udholde samlivet med sin mand, der var så urimelig mod hende, hvortil Niels Svarede, at det var der råd for, idet hun kunne give manden noget rottekrudtvand, som kunne fås hos en dyrlæge. Da hun et par dage senere på ny besværede sig over manden og spurgte om det ikke kunne gå an at indgive ham noget ”treskillingsblåt”, om hvilket hun havde hørt, at det skulle indeholde gift, havde Niels svaret, at hun jo gerne kunne prøve. Det betød dog ikke, at hun på det tidspunkt traf beslutning om at rydde Manden af vejen, men da denne natten Mellem den 1. og 2. juli skældte hende ud og slog hende, modnedes tanken, Da han ved firetiden om morgenen forlangte noget at drikke, hældte hun noget treskillingsblåt i drikkevandet. Hun havde aftenen før brugt det til farvning af uldgarn. Det drejede sig om omtrent en teskefuld af denne opløsning i et krus vand og mælk, som manden derefter tømte.

Ved sædvanlig tid stod han op og gik på arbejde på Galttrup, men hen på formiddagen kom han hjem i syg tilstand. Bestyrket i sin opfattelse om, at der var tale om gift, gav hun ham i løbet af dagen yderligere tre gange i forskellige drikke hver gang omtrent en teskefuld af opløsningen og ligeledes den næste dage to gange. Manden havde uafladelig opkastninger og stærk diarrhoe, ligesom han beklagede sig over ondt i benene og ondt i hjertekulen, smerter i svælget og en uslukkelig tørst. Han døde den 3. juli om aftenen uden at være tilset af nogen læge.

Efter resultatet af den foretagne obduktionsforretning og den dermed stedfundne kemiske undersøgelse af Hans Frantzens lig havde de obducerende læger erklærer, at der intet tegn forelå på voldelig medfart, og ej heller på sådanne pathologiske tilstande, der på en fyldestgørende måde kunne forklare livets afbrydelse, men ar der dog fandtes spor af pathologiske forandringer i tarmkanalen og en påfaldende blodoverfyldning af den ene nyre, hvorefter de måtte anse en forgiftning med tvekromsurt kali, der i langt mindre grad end den afdøde kunne antages at have indtaget, kan have døden til følge i løbet af fem til 12 timer. Det kongelige Sundhedskollegium, hvem sagen har været forelagt, har ligeledes erklæret, at der efter de fremkomne oplysninger ikke er fundet grund til at betvivle, at afdødes sidste sygdom og død kan være bevirket af tvekromsurt kali, altså ”treskillingsblåt”.

*

Under afhøringen ændrede Christiane sin forklaring derhen, at mens hun til at begynde med påstod, at ingen havde været medvider i forbrydelsen, så fastholdt hun senere, at hun havde drøftet tingene med Niels Christian Jensen, hvad denne dog katagorisk nægtede. Som vidne forklarede afdødes datter, Mariane Hansen, at hun nogle dage før faderens sygdom hørte Niels i en samtale med moderen sige, at ”det godt kunne gå an at give ham noget rottekrudtvand”.

Endvidere at moderen nogle dage efter faderens død, da der begyndte at blive tale om, at han var forgivet, mens Niels hørte på det, havde opfordret hende til at tie stille, hvis hun vidste noget, og at hun havde givet Hans Frantzen noget af den gule sten. Til dette havde Niels bemærket, at Mariane ”vel havde vid nok til at tie stille”. Under sagens behandling bestred Niels at have haft noget utugtigt forhold til Christiane, og retten fandt ikke, at der forelå noget bevis for, at han var meddelagtig i den begåede forbrydelse.

Ved underrettens dom afsagt den 23. oktober 1873 ved Viborg Landsrets dom afsagt 2. marts 1874 og højesterets dom afsagt 8. juni 1874 dømtes Christiane Jensdatter derefter til at have sit liv forbrudt, mens Niels Christian Jensen blev frifundet. ”I salarium til advokaterne Klubien og Brock for højesteret skal de tiltalte én for begge og begge for én betale 20 rd. til hver”.

Af de 12 voterende i Højesteret stemte 11 for benådning. Ved kgl. Resolution af 14. juli 1874 forandredes straffen til tugthus på livstid. Under 4. maj 1886 eftergaves den resterende straffetid. Hvordan Christiane Jensdatter henlevede sine sidste år vides ikke, heller ikke om hun – som ønsket i sin tid – fik mulighed for at udvandre til Amerika.

Hvis Christiane Jensdatter havde begået sin forbrydelse før den almindelige straffelov trådte i kraft 10- februar 1866 var hun uden tvivl blevet idømt kvalificeret livsstraf, måske ”lagt på stejle og hjul”, eller i bedste fald fået hovedet hugget af. Nu slap hun med 13 års indespærring. Lægges til disse 15-16 års ulykkeligt ægteskab kan man, som en gammel kone fra Thorshøj udtrykte det, med god ret tale om ”stakkels ulykkelige Christiane”.

(Aviscitatet slut)

E. Wulff

Ulykkelige Christiane

Notitser fra Vendsyssel tidende

Den 14. juli 1873

En uhyggelig begivenhed har i denne tid tildraget sig i Torslev sogn, Dronninglund Herred. Efter at nemlig Husmand Hans Frandtsen af Flomsholtshus i begyndelsen af denne måned ere afgået ved døden, opstod det rygte, at han ikke var kommen rigtig af dage, idet man antog, at hans hustru havde forgivet ham, Den af politiet derefter foretagne undersøgelse gav anledning til, at afdødes hustru og en person til, som hun stod i et slags kjæresteforhold til, blevne anholdte og belagt med arrest, og har nu konen også tilstået, at hun har ombragt sin mand ved at indgive ham såkaldt treskillingsblåt (Sur Kromsur Kali).

*

Hjørring den 20. november 1873

Dronninglund. Ved Dronninglund herreds extraret er arrestantinden Christiane Jensdatter for med overlæg at have skilt sin mand Hans Frandsen af Flamholtshus, ved livet, ved at indgive ham gift, dømt til at have sit liv forbrudt.

*

Hjørring, den 7. marts 1874

Overretten har stadfæstet Dronninglund Herreds extrarets dom af 8. november f.å., hvorved Christiane Jensdatter for drab er idømt livsstraf, og Niels Chr. Jensen for delagtighed deri er frifunden for actors tiltale.

*

Dronninglund 13. juni 1874

Højesteret har stadfæstet Dronninglund herreds extrarets dom og landsoverrettens dom på livsstraf over arrestantinden Christiane Jensdatter, som var anklaget for at have forgivet sin mand Husmand Hans Frandsen

med treskillingsblåt, så han afgik ved døden. De havde været gift i 26 år, og hun havde 7 børn med sin mand. Han var blevet meget drikfældig og var bleven umyndiggjort herfor. Hun havde endog foreslået ham skilsmisse for herefter at rejse til Amerika, uden at manden vilde indlade sig derpå. Da han udskældte hende og slog hende og i det hele var ond mod hende, besluttede hun at bringe ham af dage og således blive ham kvit.

(Aviscitatet slut)

E. Wulff

* * * * *

En beretning skrevet af Henry Horshauge

Indtil 1880 ca. lå lidt nord for Thorshøj (på en forhøjning lidt øst for Lendumvejen, på sydsiden af vejen der fører til Riis) et hus med en tilhørende jordlod (Flamsholthus). Her levede enkemand Hans Frandsen som den 8/8 1848 blev gift med Christiane, som var fra Vester Horshave. Da de blev gift var hun 20 år, han var nok en del ældre da han var broder til hendes stedfader.

Hans Frandsen var tækkemand og derfor tit ikke hjemme i dagevis. Den unge kone fik efterhånden andre interesser end Hans og en dag var han gået til Galtrup for at tække, men kom hjem igen til middag da han var blevet syg. Christiane sagde: ” Jeg har et grønt pulver, som jeg fik på apoteket engang, når du får det så hjælper det nok”. Den arme mand anede jo ikke at han havde fået noget af samme slags blandet i Morgenmaden, og inden aften var Hans Frandsen død (3/7 1873) begravet 13/7-1873.

Ligsynsmanden fik mistanke til Christiane og sendte bud til Sæby efter distriktslægen og politiet. Hun kom i forhør, men kendte ikke til hvad Hans var blevet syg af. Lægen troede det var giftmord og han skar hjertet ud og Christiane blev tvunget til at sidde med det i hænderne. Hun holdt ud i to

timer så faldt hun sammen og bekendte at hun havde dræbt sin mand.

Christiane blev dømt til 6 år i Viborg tugthus og derefter landsforvisning.

Efter de seks år rejste hun til Amerika og ingen hørte nogensinde noget fra den ulykkelige Christiane.

Det var en sørgelig historie, som jeg har fået fortalt af min Mor og Onkel, Jeg har aldrig efterforsket sagen, men jeg tvivler ikke på at tragedien har fundet sted.

Henry Horshauge

(citatet slut)

E. Wulff

* * * *

Efterskrift

Christiane kom til Amerika og hun døde den 20. August 1897 i Elm Grove Township, Payne County, Oklahoma, og datteren Mariane som blev afhørt i forbindelse med faderens død emigrerede til USA i 1876 hvor hun blev gift med Anders Jensen Bruun, Mariane døde den 18. Maj 1935 i Elm Grove Township, Payne County, Oklahoma, Mariane og Anders fik 8 børn, den yngste af disse børn hed Mattie Dorthea Brown ( gift Berry) og blev født den 27. April 1898 i Elm Grove Township, Payne County, Oklahoma, hun døde den 25. Juni 2000 i en alder af 102 år.

Jeg har haft kontakt med Mattie’s barnebarn Brett Berry som lever i USA, og som har søgt oplysninger om familien, Brett skriver at han ikke kendte historien om Hans Frandsens død.

Flamsholthus blev solgt på Auktion allerede den 5. August 1873 en måned efter dødsfaldet, huset blev solgt til gårdejer Niels Chr. Jacobsen af Riisager som højstbydende for 1240 rigsdaler.

E. Wulff

Landpost Edvard Andersen

Den 27. november 1846 blev Edvard Andersen født, moderen Anne Andersdatter var ugift og indsidder (sad til leje) i Vandsted, hun var da lige fyldt 23 år den 6. september, ved folketællingen i februar 1845 er hun tjenestepige i Fjeldgaard hos forpagter Johannes Christian Daniel Gørtz (28 år ), født i Mechlenburg, og hans kone Wilhelmine Agnes Elise Schnakenbech (28år), født i Lauenburg, ved folketællingen var der 8 tjenestekarle og 4 tjenestepiger og Anne var en af dem. 9 måneder før ( i februar 1846) Edvard bliver født, er forpagterens kone Wilhelmine i 8 måned og hun nedkommer ned en datter den 24. marts 1846, hun havde derforuden en søn på ca. 4 år. Forpagter Gørtz bliver udlagt som barnefader til Edvard, man kan forestille sig at han har listet fra sin højgravide kone Wilhelmine over på pigekammeret til Anne. Forpagter Gørtz er formedentlig begyndt forpagter på Fjeldgaard omkring 1843, og ved folketællingen i 1850 var han ikke her på egnen. Anne Andersdatter var født i Lille Krogen den 6. september 1823, og hendes forældre var Anders Nielsen og Kirsten Andersdatter. Ved folketællingen i 1850 var Anne ikke i Torslev sogn. Edvard bliver gift med Magdalene Nielsen fra Store Skoven og de får 6 børn Ane – Matilde – Niels Peter – Anders Christian – Anna Sophie og Anton, ved folketællingen i 1890 boede de i Lundergaards hus og i 1901 i Nørre Gydens hus, og hans stilling var landpostbud.

(Erik Wulff)

Den nøjagtige dato for dette billede af postekspeditør Christen Poulsen Madsen (t.v.) og landpostbude i Østervrå kendes ikke, men det formentlig fra kort før 1893, der var det år, landpostbudene fik uniform. Landpostbudene er i bagerste række fra venstre efter postekspeditøren i uniform.:

H. C. Hansen, kaldet Chr. Byrdal, Peter Nicolajsen, hvis søn Vilhelm Nikolajsen, også blev landpost, og Marinus Johansen, hans hustru var kogekone med navnet ”Koge Line”. En søn Oscar Johansen, blev togfører hos Hjørring privatbaner,,

Siddende foran fra venstre.:

Edvard Andersen, hvis søn Christian Andersen blev landpostbud i Thorshøj, Hans Jensen kaldet Hans Ledet, og Brinckmann Sørensen hvis søn var murer Jens Lyhne Sørensen.

Otte postbude fra Østervrå lidt før århundredeskiftet 1899-1900.

Fra venstre i bagerste række.:

Brinkmann Sørensen, Chresten Jensen (Post Kresten), Chr. Byrdal og Peter Nikolajsen.

Fra venstre i forreste række.:

Hans Jensen (Ledet), Marinus Johansen, Carl Christensen (Skomager) og Edvard Andersen

Foreningens Bestyrelse :

Vivi Jensen, Høngårdsvej 29, 9750 Østervrå

Tlf 98 95 13 57

Karen Baier, Højlundsvej 34, 9750 Østervrå

Tlf 98 95 10 02

Jørgen Baier, Højlundsvej 34, 9750 Østervrå

Tlf 98 95 10 02

Villy Sørensen, Friggsvej 18, 9800 Hjørring

Tlf 96 23 01 65

Erik Wulff Sørensen, Søndergårdvej 18, 9750 Østervrå

Tlf 98 95 12 87

Foreningens hjemmeside.:

http://medlem.spray.se/wulff2