SPEJLET ET TILBAGEBLIK


Juni 2005

No. 36

Østervrå Lokalhistoriske Forening


 


 



Personerne bag mindesmærkerne i Østervrå Anlæg.

 

 

Kristen Jensen, Try Vestergaard, i Torslev sogn.

 

Kr. Jensen, Try, var født den 5. august 1842 på gården Try Vestergård ved Østervrå som den 3. ældste af 6 søskende.

Hans far, Jens Christensen,  blev født i Hørby sogn den 14. oktober 1810, og moderen, Karen Nielsdatter, fødtes i Hørby sogn den 17. november 1814. Parret blev gift den 17. juli 1836 i Hørby kirke, og ved folketællingen i 1840 stod de som ejere af Try Vestergård, som de fortsat ejede i 1880, hvorefter sønnen Kristen overtog ejendommen.

I sin ungdom fik han den almindelige almueskoleundervisning efterfulgt af et ophold på Svendstrup Højskole.

22 år gammel købte han i 1864 gården Hatholt i Taars og giftede sig året efter med Ane Kirstine Marie Christensen, som blev født den 13. marts 1839 på Fjeldgård ved Østervrå, hvor faderen var indsidder.

Kristen og Ane var ved folketællingen i 1870 og 1880 ejere af gården Hatholt i Tårs sogn, hvor de fik deres to børn Jens Kristian Theodor i 1866 og Karoline Marie i 1869.

I 1882 flyttede parret til Try Vestergaard, men allerede samme år den 22. august døde Ane Kirstine kun 43 år gammel.

Kristen Jensen blev boende på Try Vestergaard efter hustruens død. Han giftede sig ikke igen, men husholdningen blev klaret af husbestyrerinde Jensine Marie Jensen, som var ansat i over 20 år.

 

Gården Hatholt forblev i familiens eje i mange år, og sønnen Jens Kristian Theodor stod ved folketællingen i 1890 opført som gift og som ejer af gården i Tårs.

 

Kr. Jensen var en sognekonge, der lokalt havde mange jern i ilden

I 1880 blev han medlem af og formand for Ugilt-Taars Sogneråd, i 1889 medlem af Hjørring Amtsråd, 1889-94 var han formand for Thorshøj Andelsmejeri, 1890 formand for Torslev Sparekasse, 1892 medlem af bestyrelsen for Landbosparekassens filial i Flauenskjold, 1899 medlem af repræsentantskabet for Fjerritslev-Nørresundby-Frederikshavn Jernbane, og desuden røgtede han flere andre offentlige hverv.

 

Udover det lokale havde han også tid og energi til at beskæftige sig med landspolitik.

Han blev tidligt politisk vakt for Venstres idéer under provisorietiden, hvor Højre med Estrup i spidsen styrede Danmark næsten enevældigt, og han følte dybt det slag, der gennem ministeriet Estrups politik rettedes mod Folketingets og den jævne befolknings indflydelse.

Kr. Jensen deltog i Venstres kamp mod Højre og optrådte den 9. februar 1883 for første gang ved et politisk møde i Tårs, hvor Højre havde berammet afholdelse af en slags generalforsamling for nogle Højre-foreninger. Mødet var  offentligt, og Venstre deltog med en stedlig taler, landstingsmand Madsen-Mygdal.

Ved mødets begyndelse anmodede Kr. Jensen om, at Venstre fik lov til at deltage i dirigentvalget, og efter nogen debat indrømmedes dette. Venstre erobrede herefter mødet, da Kr. Jensen blev valgt til dirigent.

Til mødet havde man sammentromlet et flertal af venstremænd fra Ugilt-Tårs og fra de nærliggende sogne. Højrefolkenes oprindelige plan med mødet måtte derfor opgives, og efter Madsen-Mygdals tale fik venstrefolkene vedtaget en resolution, der var i strid med Højre-foreningens formål, da den var en agitation mod, at man regerede uden om folkets flertal.

I de kommende dage gik bølgerne højt efter mødet. Hjørring Amtstidende kritiserede ”de uvorne gæster” for det usømmelige i deres anmassende optræden og karakteriserede dem som folkene med begge hænderne i bukselommerne.

Vendsyssel Tidende hoverede derimod over den vundne sejr, der gjorde det muligt at vedtage en venstreresolution på et højremøde og greb anledningen til at stille dette spørgsmål til Amststidende: ”Endvidere, hvorfor var det galt, at de stod med hænderne i bukselommerne? Var det ikke deres egne bukser? Eller stemmer det bedre med ”provisorisk” moral at stikke hænderne i andres bukser?”

 

Venstres stigende tal førte nu med sig, at Højre kun i de færreste tilfælde beherskede de offentlige møder. Det var dog ikke noget specielt for Vendsyssel. Sådan var stillingen overalt i landet.

Da det store venstredelegeretmøde, hvoraf Grundlovsværneforeningen udgik, afholdtes i Middelfart, mødte Kr. Jensen op som delegeret for Hjørring Amts 4. valgkreds og blev derefter en af lederne for organisationsarbejdet i Vendsyssel.

Efter et mislykket forsøg kom han i Folketinget i 1892 og sad der indtil 1901, hvor han lod sig vælge ind i Landstinget.

 

Op til folketingsvalget den 20. april 1892 holdt han en mængde møder i Sæby-kredsen som repræsentant for ”det rene Venstre”, der ikke på nogen vilkår ville gå på kompromis med Højre.

Venstre bestod af flere fraktioner, så Kr. Jensen fik en modkandidat fra ”det forhandlende Venstre”.

Ved valget i Sæby anbefalede smed Lyngby, Voergård, og gårdejerne P. Christensen, Badskær, Chr. Larsen, Ounstrup, og Thomsen, Fæbroen, vælgerne at stemme på gårdejer Kr. Jensen, Try, da han var en fuldtro ”bergianer”, der ikke ville være med til at sætte Estrup på lovlig grund.

Kr. Jensens modkandidat fandt derimod, at forhandlingspolitikken var den bedste taktik.

Kr. Jensen blev valgt med 829 stemmer.

 

Kr. Jensens støtte, solide karakter, hans politiske indsigt og en udstrakt gæstfrihed bragte ham i nær berøring med en mængde mennesker. Han var en trofast bergianer (tilhænger af Chr. Berg), og på Rigsdagen vandt han en ikke ringe anseelse som en af sit partis solideste mænd.

I Tinget talte Kr. Jensen kun sjældent; han var ikke særlig veltalende, men hans foredrag blev altid holdt i en kvik tone, og i udvalgene gjorde partiet flittigt brug af den indsigt, han havde erhvervet sig i en mængde praktiske forhold.

Han sad i Landstinget til sin død den 13. juni 1916 og ligger begravet på Torslev Kirkegård, hvor der er rejst en mindesten over ham, og på Try Vestergård, der stadig er i slægtens eje, findes en sølvkrans, som Kr. Jensen modtog af Venstre.

Kr. Jensen var en af Torslev Sogns store mænd, som fik stor betydning for sognet.

Karen Baier

Kilder: Folketællingerne og Thomas Larsen: En gennembrudstid 2.

 

Følgende artikel viser imidlertid, hvor hurtigt alt kan blive glemt.

 

Landstingsmands buste smidt væk.

 

Sådan forgår alverdens herlighed.

 

Buste af Kristen Jensen, Thorshøj, er uden tilladelse smidt på en losseplads ved Thorshøj.

 

”En mindesten for landstingsmanden Kristen Jensen, Try Vestergård ved Thorshøj, er havnet på et sted, som han formentlig næppe selv ville have syntes passende: på en losseplads ved Thorshøj.

Sæby Kommune har selvbestaltet smidt den smukke granitbuste på Otto Tougårds losseplads.

Handlingen er ikke blevet modtaget med sympati på egnen. Mange harmes over, at kommunen har behandlet et minde på en så slet måde. Ikke mindst støder det mange, at busten er fjernet, uden at man har spurgt bustens rette ejer, gdr. Christensen, Try Vestergård, den nuværende ejer af landstingsmandens gård og dennes slægtning”.

V.T.

 

Den stedlige kommunale vejformand bestilte et vognmandsfirma til bortkørsel af busten fra anlægget med besked på, at stenen skulle placeres sådan, at den nemt kunne dækkes til.

Busten af Kristen Jensen blev udført kort tid efter hans død på initiativ af beboerne i Torslev Sogn og rejst ved realskolens indvielse i 1917.

I mangfoldige år stod den over for Østervrå Realskole i en have tilhørende Østervrå Station. Stedet var velvalgt af to grunde. Dels havde Kristen Jensen kraftigt støttet oprettelsen af privatbanen fra Hørby til Hjørring, som han var en af hovedkræfterne bag, og dels var han aktiv i forbindelse med oprettelsen af realskolen. Man fandt det derfor i sin tid naturligt at placere busten ved Østervrå Station og Østervrå Realskole.

Da stationen blev nedlagt i 1953 og flere år senere overtaget af en privatperson, spurgte kommunen gdr. Jens Christensen, Try Vestergård, om man måtte flytte busten til et offentligt sted. Tilladelsen blev givet, hvorefter stenen i efteråret 1972 blev henlagt i anlægget i Østervrå.

Kommunen henvendte sig efterfølgende til Østervrå Borgerforening om hjælp til opsætning af busten i anlægget. Ingen syntes imidlertid at vise sagen interesse. Da et øre var blevet beskadiget, syntes man måske, at den lige så godt kunne komme på lossepladsen. Teknisk forvaltning på Sæby Rådhus fik derfor besked om at fjerne busten fra anlægget, hvor den stadig ikke var rejst, og den 4. juni 1973 blev den kørt til lossepladsen.

Busten fik en ny skade under transporten til lossepladsen, hvor den mistede næsen – som senere kom på igen - men da dens bestemmelsessted var en losseplads, er det forståeligt, at vognmanden ikke har taget større hensyn.

 

Karen Baier

Kilde: Vendsyssel Tidende

 

Sognerådsformand M. P. Nielsen.

 

Smed Nielsen var født den 27. august 1880 i Elling. Efter at være blevet voksen lærte han smedehåndværket, og derefter sejlede han med Svitzer et par år.

Som kun 23-årig nedsatte han sig som smedemester i Østervrå i 1913, og han fik inden længe oparbejdet en omfattende smede- og maskinforretning.

Smed Nielsen sad i Torslev Sogneråd i ca. 12 år og var sognerådsformand i de sidste to perioder, og han var opstillet som kandidat forud for det aflyste amtsrådsvalg.

Han var kommunemand med liv og sjæl, og for dette arbejde ofrede han hele sin tid. Han var en uerstattelig, dygtig mand og i besiddelse af en enorm arbejdskraft.

Den række tillidshverv, han havde gennem en årrække, viste hans interesse for det offentlige liv i by og egn, og de sidste års sognerådsvirksomhed underbyggede yderlige den anerkendelse, der blev ham til del for udelt virke for det fælles ve og vel.

Som kommunalmand var han usædvanlig dygtig, og i de to perioder, han var sognerådsformand, lykkedes det ham ikke alene at få kommunens økonomiske forhold, der var meget vanskelige, bragt i orden, men han fik tilmed kommunen forvandlet til en af de økonomisk bedst fungerende i Hjørring Amt.

Desuden var M. P. Nielsen en meget rettænkende mand, der blev meget afholdt blandt kommunens beboere og videre ud, og han var en god arbejdskammerat og kollega for dem, der i kommunalt regi havde et nært samarbejde med ham.

 

Smed Nielsen blev kun 50 år. Han døde pludseligt den 6. maj 1941.

Lige til det sidste sad han midt i det arbejde, der lå ham så stærkt på sinde, men et kort ildebefindende forud for en blodprop afsluttede brat hans virke.

 

Begravelsen foregik fra den smukt pyntede Østervrå Kirke under overordentlig stor deltagelse. Kirken kunne slet ikke rumme de mange, der fulgte båren, da den af ordensfæller fra I. O. F. blev båret ind i kirken. Langs hele midtergangen var der lagt kranse, og uden for kirken og ved graven var der ligeledes lagt et væld af kranse, deriblandt mange signerede, bl.a. fra Torslev Sogneråd, Østervrå Håndværker- og Borgerforening, Sæby Bank, Torslev Sparekasse. Jerslev Sogneråd, Nye Danske Brandforsikring, lærerpersonalet ved Østervrå Kommuneskole, Østervrå tekniske Skole, Østervrå Realskole, Hjørring Privatbaner, Hjørring Amts Sogneforening, Torslev Sygekasse, Hellevad-Ørum Sogneråd og logen ”Ansgar”, Aalborg.

I følget sås bl.a. dommer Bang og politimester Sønderholm, Sæby, begge i galla, sognerådsforeningens formand, Johannes Hansen, Tårs, amtsrådsmedlem Laurits Jensen, Gl. Kirk, og de fleste sognerådsformænd i Hjørring Amt samt repræsentanter for offentlige institutioner og foreninger i hele amtet.

Pastor Lentz holdt ud fra ordet ”Alle have syndet, og dem fattes ære for Gud” en smuk og stærkt personligt præget tale.

Efter solosang af kantor Ernst Pedersen, Frue Kirke, Aalborg, blev salmen ”Kirkeklokke, ej til hovedstæder” sunget, hvorefter håndværkere bar båren ud til afdødes sidste hvilested.

Mange søgte i tidens løb personligt råd og bistand hos smed Nielsen. Drejede det sig om kontanter, kunne kommunekassen ikke altid hjælpe, men så gav smeden dem af og til en privat håndsrækning med ordene: ”Dem kan du betale tilbage, når du engang får råd”.

Efter sognerådsformandens død kom der flere og betalte fru Nielsen penge tilbage, som de havde lånt hos hendes mand, og som ikke var skrevet ned nogen steder.

 

Torslev Sogns beboere hylder deres afdøde sognerådsformands minde.

 

En smuk højtidelighed ved afsløringen af mindesmærket i Østervrå for smed M.P. Nielsen.

 

Onsdag den 27. august 1941.

 

Trods det dårlige vejr onsdag eftermiddag var der mødt flere hundrede mennesker til afsløringen af mindestenen for afdøde sognerådsformand M.P. Nielsen.

Mindesmærket er en stor natursten. Forsiden, der består af feldspat, står uberørt fra naturens hånd med en næsten blankskuret overflade, hvori der er indhugget plads til et bronzerelief, udført af kunstneren Evan Jensen, København, medens billedhuggerarbejdet er udført af billedhugger Viggo Holm, Hjørring. Teksten, der består af bronzebogstaver, er sålydende:

 

Sognerådsformand

Smedemester

M. P. Nielsen

 

Beboere i Torslev Sogn

satte ham dette Minde

Aar 1941.

 

Mindesmærket er opstillet på en smuk stensætning i en af plænerne i Østervrå Anlæg.

Uddeler Kærsgaard, Østervrå, bød på udvalgets vegne velkommen:

 Når vi har valgt at opstille mindesmærket i byens anlæg, er grunden den, at vi ikke kunne finde en mere smuk eller mere passende plads. Vor afdøde sognerådsformand har fortjent en hædersplads i vor midte.

Når vor vej går gennem vort anlæg, så går den også, som naturligt er, om ad smed Nielsens mindesten, og vi vil mindes ham som en god ven, en mand, vi alle satte pris på. Derfor var der også mange, der fandt vej til hans hjem og hans kontor, når det gjaldt råd og dåd i det daglige liv. Smed Nielsen var en god genbo, og jeg bringer ham min personlige tak, idet jeg udtaler håbet om, at hans minde må stå usvækket blandt os til sene tider.

Lad os ved et øjebliks stilhed mindes vor afdøde ven. (Alle blottede hovederne).

Jeg vil gerne på bidragydernes vegne overdrage dette mindesmærke til Østervrå Håndværker- og Borgerforening. Det er vort håb og ønske, at I vil værne om det i taknemmelighed. Lad det stå som et vidne for efterslægten, at han var en af sognets bedste mænd.

Sognerådsformand R. Bock, Thorshøj:

Smed Nielsen blev indvalgt i sognerådet1. april 1929. Hans hurtige opfattelse og klare syn på de forskellige ting skabte respekt for ham blandt alle kolleger inden for sognerådet. I 1933 blev han enstemmigt valgt til sognerådsformand, og i oktober samme år blev han ved socialreformens ikrafttræden valgt til formand for socialudvalget. Begge disse poster beklædte han til sin død.

I smed Nielsens formandstid har der været en rivende udvikling inden for sognerådsarbejdet. På vejvæsenets område er der sket store forandringer. Hans sidste store arbejde var rejsningen af De gamles Hjem og administrationsbygningen. Smed Nielsen havde mange andre hverv, og alle de ham betroede poster passede han med stor dygtighed.

I dag for et år siden var mange af os samlet for at fejre hans 50-års fødselsdag; da blev han stærkt hyldet, og der udtaltes ønsker om, at han endnu i mange år måtte få lov at fortsætte sit arbejde. Men det blev anderledes. Jeg skal i dag på bidragsydernes vegne afsløre denne mindesten, idet jeg udtaler et æret være hans minde!

Stationsforstander Vestergaard, Østervrå:

Når jeg på Håndværker- og Borgerforeningens vegne modtager denne smukke mindesten over vor kære afdøde sognerådsformand, er det med en dyb og ærbødig tak, og jeg behøver næppe at tilføje, at det altid skal være os en kær pligt at værne om denne plet, så meget mere som vi har så meget at sige smed Nielsen tak for.

Smed Nielsen var en god mand. Retsind prægede hans liv og virke. Selve arbejdet var ham en glæde, og resultatet var ham en tilfredsstillelse. Selv om det var i en ung alder, smed Nielsen måtte drage bort, formåede han dog at indprente sit navn med gylden skrift i Torslev Sogns historie, og ligesom han har gjort et stort arbejde for sognet, har han også gjort et stort arbejde for Østervrå by og vist interesse for byen og dens trivsel. Han har gennem sit arbejde skabt en glans om sit navn, som sent vil gå af glemme. Jeg behøver blot at nævne hans store interesse for vort vandværk, for omordningen af vort elektricitetsværk, hans interesse for skolevæsenet og ikke mindst for Realskolen og ligeledes hans forståelse og medvirken for anlæggelsen af byens lystanlæg. Havde man et eller andet, man ønskede fremmet for byen, kunne man altid trygt gå til ham, og han skulle nok hjælpe os, så vidt det stod i hans magt. Vi har kun gode og lyse minder om ham, og idet jeg lægger denne buket ved foden af mindestenen, ønsker jeg at sige til hans efterladte, at vi stedse vil bevare mindet om ham dybt i vore hjerter. Æret være hans minde!

Snedkermester J. Friismose, Østervrå:

Smed Nielsen var håndværkerne og de næringsdrivende i Torslev Sogn en god mand; han vågede omhyggeligt over, at alt, hvad kommunen skulle bruge, blev lavet eller købt hos sognets næringsdrivende. Han var altid parat, når vi trængte til hans råd eller støtte, og han var altid i stand til at finde en tilfredsstillende løsning. Smed Nielsen var en trofast ven, ikke alene over for os, der regnede os til hans nærmeste venner; men ikke mindst var han en god ven over for de gamle og andre, som trængte til hans hjælp; de følte, at smed Nielsen var deres ven. Smed Nielsen var en mand, der så sundt på tidens problemer, og skønt han blev taget alt for tidligt bort fra sin gerning, vil det arbejde, han har udrettet for Torslev Sogn, ikke blive glemt, og når en fremmed spørger, hvem denne smed Nielsen var, som denne mindesten er rejst for, kan vi med sandhed sige, at han var en af Danmarks gode sønner, en af sognets bedste mænd og sin by en god borger. Vi vil altid i taknemmelighed ære hans minde.

Sognerådsformand Johannes Hansen, Tårs:

Jeg forstår så godt, at Torslev Sogn har rejst smed Nielsen denne mindesten. Også langt ud over sognets grænser var smed Nielsen kendt og hans arbejde taget i betragtning. Som formand for Tårs Sogneråd var det en selvfølge, at vi ofte diskuterede forskellige problemer, og hos smed Nielsen var der ikke langt fra at drøfte problemerne og til at føre dem ud i livet. Inden for Hjørring Amts Sogneforening vil vi bevare hans minde; han var altid parat til at gøre en indsats for et godt resultat. Tak til fru Nielsen og til sønnen Henry for, hvad vi har haft sammen.

Henry Nielsen:

Jeg vil gerne på mors og egne vegne rette en varm tak til alle for dette smukke minde. Det er ikke altid, en mands arbejde bliver påskønnet, men dette har ikke været tilfældet her. Tak til alle bidragyderne og til udvalget, der har arbejdet for at få mindestenen rejst.

Gdr. Nielsen Uggerby:

Jeg vil gerne bringe en tak for den ære, der er vist min broders minde her i dag, ved at bruge et ord, han selv så ofte brugte: Giv mig en blomst, mens jeg lever. I dag for et år siden blev der vist min broder så stor en ære, som kun de færreste får, den største opmærksomhed, der nogensinde er vist ham. Tak til beboerne for mindestenen. Jeg tror, der vil blive værnet om den.

Forsamlingen sang sluttelig ”Kongernes konge”.

V.T.

 

Stationsforstander Ejner Vestergaard.

 

Stationsforstander E. Vestergaard var født i Lemvig den 11. oktober 1892 som søn af en togfører. Han kom først i handelslære, men det varede dog ikke længe, inden han blev klar over, at dette ikke var noget for ham, men at det var jernbanen, der havde hans interesse, og den 1. maj 1911 begyndte han derfor som elev ved Lemvig-banen. 1. april 1914 udnævntes han til assistent.

Da han nu fik lyst til at se andre forhold, søgte han og fik ansættelse som assistent ved Hjørring Privatbaner den 1. juni 1915. Den 1. oktober 1919 blev han forfremmet til overassistent.

 

Da Vodskov-Østervrå-banen blev åbnet for driften den 1. maj 1924, blev Vestergaard i en alder af 31 udnævnt til stationsforstander og postekspeditør i Østervrå. Han blev også kongelig vejer og måler, idet han i samme år købte en brovægt fra den nedlagte rivestation og fik den anbragt på stationens område.

Det var en ualmindelig fin karriere, han fik, og der er nok ikke mange af de unge kontorfolk ved Hjørring Privatbaner, der ikke – enten for kortere eller længere tid – har haft Vestergaard som chef. Alle har de sikkert været enige om, at der i Østervrå blev lært noget, da alt, hvad der af jernbaneledelsen forlangtes af et ungt menneske, såsom orden, akkuratesse, høflighed over for publikum og så meget andet af den slags, var dyder, som stationsforstanderen selv besad og også forlangte af sine underordnede.

 

Inden for organisationen var Vestergaards navn godt kendt. Han var repræsentant for kontorafdelingen ved Hjørring Privatbaner i mange år og havde også sæde i kredsbestyrelsen.

I det civile liv var der næsten ikke den ting, der ikke havde hans interesse, når blot formålet var godt. Således var han i en lang årrække formand for Østervrå Håndværker- og Borgerforening, for Østervrå Realskole, og han blev også betroet formandsposten for Østervrås afdeling af Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse (L.A.B.). Desuden var han tillidsmand for Sæby Bank og i bestyrelsen for mange andre foreninger.

Af Vestergaards mange tillidsposter ses det tydeligt, at hans dygtighed og elskværdighed i høj grad er blevet værdsat.

 

Stationsforstander Vestergaard virkede ved Hjørring Privatbaner fra banens åbning, deraf de sidste 34 år som stationsforstander.

Vodskov-banen blev nedlagt i 1950, men stationsforstander Vestergaard  fortsatte til Hjørring-Hørby banens nedlæggelse i 1953.

I efteråret 1952 var Vestergaard gennem en svær sygdom, som han forgæves kæmpede imod, og han døde lørdag den 7. marts 1953 i en alder af 60 år.

På en måde var det symbolsk, at han døde, umiddelbart før han som følge af Hjørring-Hørby banens lukning skulle fratræde den stilling, som han havde varetaget i så mange år med en aldrig svigtende interesse. De, der kom ham nær, mærkede tydeligt, hvor dybt det gik ham til hjerte, at hans arbejde på Østervrå Station skulle ende på den måde, og at han skulle være vidne til, at den bane, som han i en årrække havde givet sin arbejdskraft, nu skulle lukkes. Man kan næsten sige, at han døde med sin bane.

I Østervrå var der næppe nogen mand, der som han arbejdede for sin bys interesser, og byen viste ham da også sin store påskønnelse ved at sætte ham et varigt minde i byens smukke anlæg, der for en stor del var hans værk.

Ved sin død var Vestergaard medlem af sognerådet, formand for borgerforeningen samt forstander for teknisk skole.

Karen Baier

 

Kilde: Hjørring Privatbaners Fagblad.

 

Stationsforstander Vestergaards bisættelse

 

fra Østervrå Kirke formede sig som en smuk højtidelighed.

Ved hjemmet talte førstelærer Christensen personligt over afdøde, og kisten blev af stationens personale båret ud til rustvognen.

I kirken talte pastor Lentz ud fra et ord hos Paulus om den gode tjener og karakteriserede Vestergaard som den, der tro og samvittighedsfuldt udførte sin daglige gerning og derudover udførte et stort arbejde for sin by og for sin egn. Men for alt dette glemte han ikke sine nærmeste. En god mand og fader, der skabte et godt hjem for sin familie.

Kantor Ancher Pedersen, Aalborg sang solo, og til tonerne af ”Kirkeklokke ej til hoverdstæder” førtes båren ud på kirkegården.

Foruden en Odd Fellow broder talte sognerådsformanden og post Nicolaisen, Østervrå.

Afdødes ældste søn, læge H.J. Vestergaard talte og takkede det store følge, før båren førtes til krematoriet i Hjørring.

Østvendsyssel Folkeblad.