Tyvebanden paa den jyske aas (1)

.
Historisk skildring fra årene omkring 1840 i Vendsyssel, en bog af Urban Hansen

Klog-drengene og Skov-pakket

"Vendelboerne der hjalp sig selv"
Den Dronninglundske Commisions dom afsagt i Sæby den 13. Marts 1843

Stagsted-stenen kilde Preben Brandts Hjemmeside
En oktobernat i 1841 tog en lille gruppe på syv bønder i Stagsted sogn loven i egen hånd. Men sandsynligvis var de fleste af sognets beboere ganske enige med de syv i, at det var med god grund de gennemførte deres aktion.
Man kan stadig få syn for den holdning, der lå til grund for det der skete ved at besøge Nordjylland og finde stenen, der er rejst til minde om begivenheden. Den står ved en landevej i nærheden af landsbyen Stagsted, der er beliggende mellem Hjallerup og Sæby.
Her lå indtil 1841 sognets fattiggård, hvor der var plads til 10 - 12 fattige, hjemløse personer. Børn, unge og gamle. Mænd og kvinder. Syge og raske. Fredelige og voldelige. Ærlige og småforbrydere. Drikfældige og ikke drikfældige.
Men alle mennesker, der ikke kunne indordne sig i det almindelige samfund og som stort set alle hyppigst levede af fattigydelser fra det offentlige eller velgørenhed. Sådan som det var, altid har været og stadig er i de institutioner vi indretter for hjemløse og udstødte.
Fra Stagsted Hedehus, sagde man, udgik al kriminalitet i såvel selve sognet som i nabosognene. Tyverier, hæleri, prostitution og mord.
Da et par af husets beboere demonstrerede deres økonomiske formåen ved at møde op til sognefest med sølvbeklædte merskumspiber blev det for meget for festens deltagere. Fattiggårdens beboere var slet ikke velkomne til festen og møder så oven i købet op på en sådan provokerende facon.
Det fik de syv gode vendelbeboere til at beslutte at give hedehusets beboere en afklapsning. Bevæbnet med spader, høtyve og hakker gik de om natten, den 1. november 1841 op til huset for at skræmme kvinder og børn og banke mændene. Men de tabte besindelsen og i en blodrus slog de fire af husets beboere ihjel.
Med hjælp fra politimyndighederne i København blev sagen hurtigt opklaret. Men det blev også samtidig dokumenteret, at omfanget af den kriminalitet, der mentes at være udgået fra hedehuset var stærkt overdrevet.
De syv skyldige blev idømt kollektiv straf. De skulle alle henrettes for mord. De blev dog hurtigt benådede og istedet idømt livsvarigt fængsel. Men kongen greb ind og få måneder senere blev alle fuldt benådede og kunne vende hjem til sognet i triumf. De havde jo været med til at udrense det urene. Stenen blev senere rejst til minde om de syv, der - "krænkede i deres retsfølelse" - tog sagen i egen hånd, i retfærdig harme over, at myndighederne intet stillede op.
Hvis man vil kende navnene på disse syv mænd kan man rejse op og se dem på stenen. Navnene på de fire der blev slået ihjel står der også. På stenens bagside, gemt bag buske og kun mulig at læse hvis man træder ned i grøften.
Så her er navnene på de fire hjemløse: Klog-Maren, Klog-Christen, Klog-Lars og Skov-Christian.
Men læs også om begivenheden enten i bindet om "Nordjylland, oplevet og beskrevet" af Hans Lyngby Jepsen i bogserien "Danmark" redigeret af Sv. Bech Cedergreen og udgivet af Gyldendal 1986 - 89, eller i Hans Lyngby Jepsens roman "Else med en engels ansigt" fra 1991.

Jens Pedersen
Peder Christensen
Maren Olesdatter
Laurs Christian Pedersen
Else Pedersdatter
Aschristinus Pedersen
Jens Pedersen
Christen Pedersen

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage09.07.2018