Ole Christian Jensen

DatoStedKilde
Født :09.12.1871Sindal sognSindal sogns kirkebog (1)
Døbt :11.02.1872Sindal sognKilde
Død :13.10.1963Østervrå (1)Kilde
Begravet :1963--
Census..:1911Vraa Vestergaard i Torslev sogn (Nørre Gyden)-

Alder : 91

Noter :
FT-1901, no. 306, Torslev sogn, Ole Christian Jensen født 09.12.1875 i Sindal sogn, tilflyttet fra Hørmested 1897, nu staldforpagter på Østervrå kro, ugift
Vendsyssel Tidende 1961
En gammel hyrdedreng lader blikket gaa tilbage
Heden er nu forsvundet, og jeg har taget min part, siger fhv. gdr. Ole Jensen, Østervraa, der paa lørdag fylder 90 aar
- Min far har jeg aldrig kendt. Han kunne ikke enes med mor og stak af til Amerika. Det gjorde man altsaa ogsaa i min barndom. Men vi klarede den da, mor og saa mig og saa min søster. Mor havde godt arbejde paa Baggesvogn, hun var vist meget dygtig og en god mor. Selv kom jeg ud som hyrdedreng, da jeg var otte aar. Naa, det var der jo saa mange, som gjorde. Men derfor kunne det nu godt blive en lang og ensom sommer derude paa heden sammen med kalve og kvier. Ja, og saa lærken. Den sang altid højt oppe over vort hoved. Naar vi talte sammen over bækken, altsaa vi hyrdedrenge, eller vi plukkede blaabær i en flaske for paa den maade at tjene en ekstra skilling ...
Det er fhv. gdr. Ole Jensen, Vestergaard, Østervraa, der siger dette, mens han med korte mellemrum tager et sug af den halvlange pibe. Ole Jensen fylder 90 aar lørdag den 9. december og bor i villaen nær den ejendom, hvis marker han forvandlede fra brun hede til frugtbar agerjord. Og et langt liv præget af slid og slæb har naturligvis sat sine præg, men tanken er endnu frisk, navnlig naar det gælder gamle dage.
- Se, det at blive gammel er saamænd ikke værst, fortsætter han. Og havde synet været lidt bedre og bentøjet lidt mere stabilt, ja, saa havde jeg ikke haft noget at klage over. Naa, jeg klager nu forresten heller ikke. Jeg har haft et langt liv, og jeg har aldrig manglet arbejde, forresten heller ikke lysten, og saa har det været en nødvendighed. Heste og hede og sten. Jo, det har været mit liv, saadan da ...
Ole Jensen tier en kort stund, som søger han efter noget langt tilbage i erindringens labyrint.
- Jeg var hyrdedreng i Bindslev præstegaard i nogle aar siger han saa. Og somrene ude på den store hede har siden fulgt mig. I nogle aar var jeg staldforpagter paa hotellet her i Østervraa, men så købte jeg en meget gammel gaard og et stort stykke hede. Da var der nemlig meget hede heromkring, store, brune flader. Den er væk nu, og jeg har brudt min part af den. Brudt lyngen og al'en og gravet sten op i læssevis. Ja, jeg har saamænd. Og stenene fragtede vi ved hestevogn til de store vejanlæg nord for Hjørring. Det var en lang vej og en lang arbejdsdag for heste og vogne og saa os andre. Jeg kørte ogsaa svin til slagteriet l Hjørring, Indtil banen kom - var det ikke omkring 1910? Saa tog den den indtægt fra mig. Man tog forresten ogsaa en del af min jord. Men jeg havde jo heden, og jeg fik ogsaa andet at bestille.
- Og har man nok at tage fat paa, ja, saa skrider tiden, og man glemmer helt, at man selv skrider med.
Da jeg kom hertil, var Østervraa kun en klat huse omkring en kro. Alt det andet er kommet siden. Og jeg har set det komme, set mennesker komme og gaa, og saa en dag opdager jeg pludselig, at jeg snart ikke kender folk mere De gamle er gaaet bort, og de unge hører ikke min aargang til. De glider bare forbi uden at gøre indtryk. Men saadan skal det vist ogsaa være. Hver har jo sin tid. Det har jeg ogsaa haft. Og jeg har været glad for min tid. Endnu i dette efteraar har jeg kunnet klare at grave min have. Det har jeg været glad for. Men saa kan jeg ikke mere. Jeg er ikke i stand til at lægge frøet, hvor det skal lægges. Men det er jo heller ikke nødvendigt. Jeg har jo gjort mit.
Ole Jensen tager nogle sug paa piben, som imidlertid er gaaet ud. Han retter sig lidt i stolen. Vifter med piben og siger saa:
- Jeg kan forstaa meget, blot ikke at alle har saa travlt, saa forfærdelig travlt, at de overser saa mange ting Ogsaa værdifulde ting. Men det opdager man vel først, naar dagen nærmer sig sin afslutning.

1963
Begravelse
Fhv. går. Ole Jensen, Vestergaard,
begravedes i gaar under stor deltagelse paa Østervraa kirkegaard.
Pastor H. L e n t z talte ud fra bibelordet »Abraham opgav aanden og døde mæt af dage<. .
Ved graven takkede skoleinspektør M. C. B r a m s e n paa familiens vegne for deltagelsen.

FarMor
Ole Christian JensenChristiane Thomasdatter
ÆgteskabBørn
15.11.1901 - Mathilde Kristine Nielsen 04.09.1902 - Rigmor Caroline Jensen
30.08.1904 - Carl Gustav Jensen
01.06.1907 - Erna Martine Jensen
11.08.1908 - Henry Bach Jensen
09.12.1913 - Hardi Christian Jensen
09.01.1916 - Karen Margrethe Jensen
21.11.1919 - Ester Kirstine Jensen
21.11.1919 - Aksel Christian Jensen

Ole Christian Jensen
09.12.1871
13.10.1963
Ole Christian Jensen
-
-








Christiane Thomasdatter
1842
-

-
-



-
-



Thomas Christensen
1810
02.08.1881


Anne Christensdatter
08.10.1808
14.03.1865

- - -

- - -


- - -

- - -

Christen Jensen
1769 - -
Karen Thomasdatter
1778 - -

Christen Pedersen Søndergaard
1760 - -
Johanne Jensdatter
1766 - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage29.09.2017