Laurits Kristian Larsen
Laurits Kristian Larsen

DatoStedKilde
Født :12.02.1896Skæve sogn, Dronninglund herred, Hjørring amtFT-1901, Hjør., Dr.lund, Skæve sogn (1)

Noter : Bogen "Almindelige mænd findes ikke"
Min hjemegn
Når jeg skal fortælle om min hjemegn bliver det dér, hvor jeg havde mit hjem til jeg var omkring atten år.
I Vendsyssel, cirka tre mil øst for Hjørring, ligger en lille smuk by, som hedder Dybvad, her i nærheden ligger mit hjem. Kommer man fra Hjørring ad landevejen mod Sæby, kommer man midtvejs til landsbyen Østervrå, hvor der inde midt i byen går en vej fra til højre. Efter en halv times gang ad denne vej mod syd når man ud til nogle gårde, som hedder Vungmose, og straks efter ligger der nogle mægtig store bakker, og hist og her mellem bakkerne ligger en gård. Et stykke længere fremme kommer man til nogle små gårde og huse.
Denne vidunderligt smukke og sjældne egn hedder Nejsum.
Midt mellem de små ejendomme ligger en mægtig høj med et hvidt lysthus på toppen, og to minutters gang fra denne høj et langt hus på en bakke. Der er femten tønder land til stedet, som er mit barndomshjem.
Min far har selv bygget huset.
Nejsum ligger i Skæve Sogn. Det er et jævnt stort sogn, der har fire-fem kommuneskoler, sin kirke og et par landsbyer: Dybvad og Skæve Mejeriby.
I sognet ligger nogle store gårde, der er Dybvadgård, Knudseje, Ravnsholt, Solholt, Langholt og flere andre.
Hele Skæve Sogn har en sjælden naturskønhed med skov og hede. Her er Nejsum Skov og Stagsted Skov.
Stagsted Skov ligger en god mils vej vest for Dybvad mod Brønderslev. Skoven består af mægtige bøge og en del gran. Der er sumpet og moseagtigt alle vegne. Nogle steder står unge graner så tætte, at de er vidunderlige skjulesteder for skovens vildt. Fra det smukkeste sted, man kan tænke sig i en skov, er der to store fiskeparker, som fuldt ud svarer til navnet, da de er fyldt med fisk. Det er en fornøjelse at stå der en sommeraften og se fiskene uafbrudt springe oven for vandet for at snuppe en flue. Et stykke nord for fiskeparken er der nogle høje bakker, her bor den røde ræv i store huler dybt nede i jorden.
Nejsum Skov er min barndoms skov, den strækker sig over et stort areal. Fra åen, der løber lige forbi herregården, Ormholt, om ad Try til Knudseje og her fra over til Kattegat.
Fra ældre tider hører skoven til Birkelse.
Nejsum Skov ligger på et meget ujævnt terræn, her er meget smukt med store dybe græsdale. I sommertiden står skoven med den herligste grønne bøgekrone over bakkede skråninger ned mod engen. Hvert år har Try ungdomsforening grundlovsmøde her.
Syd og vest for skoven ligger de mægtigste lyngbakker, Nejsum Bakker. Og - hvor der er bakker er der også dale. Gennem disse dale snor de grønne enge sig i smalle lange strækninger, og det klare vand risler ustandselig i de små hækkeløb både sommer og vinter. Men nogle steder står bøg og el så tæt, at der knap er plads til bækken, der bugter sig forbi det ene træ efter det andet, til den når ud og forener sig med en større bæk, der løber ganske sagte mellem fligede bredder, og planter spejler sig i det klare vand.
Hvor er en tur dejlig her en forårsdag, når de grønne enge er farvet hvide af de tusinde anemoner, der står og vifter for den sagte vind. Man står stille et øjeblik for at betragte det pragtfulde syn af den hvide blomsterhave mellem gråbarkede træer. Mens man står her stille høres solsorten, der fløjter sine rene toner, vel til mode over den stille luft ved foden af bakken.
En varm dag i højsommer kan vi gå en anden tur ud over den brune hede for at komme ned i en lang dal, der er fyldt med høje bregner, som står og skjuler de modne jordbær på sydsiden af bakken. På nordsiden af bakken er der ingen modne jordbær, men en del blåbær, der er ved at modne nu, solen står højt.
Efter et ophold i dalen går vi op ad den hvide landevej, hvor vi pludselig standser op foran et par store hugorme. Hugormene ligger og bader sig i solen, for at blive fri for at vige stikker de hovederne op og hvæser. Vi går uden om hugormene og hen langs med en moden rugmark. Herfra ser vi igen højen med det hvide lysthus på toppen.
Vi er tilbage ved mit hjem.
Jeg forestiller mig, at min far kommer ud af husets dør. En middel høj, lidt svær mand og glatbarberet, han hilser os med et venligt smil og siger velkommen her, før vi går ind i huset. Herinde er der tre stuer og et køkken, stuerne er ikke ret store, og heller ingen flothed findes her, men her er rent og hyggeligt alle vegne. Midt i huset ligger laden. Min far fortæller med stolthed, at han selv har bygget det altsammen.
Men min far bor her ikke længere. Mor er død for mange år siden, Børnene er voksne og ude i verden. Da børnene var konfirmerede solgte far huset og flyttede til Frederikshavn, hvor han bor i Arenfeldtgade 16.

den 22-2-22
Laurits Larsen

FarMor
Jens Kristian LarsenChristiane Christensen
ÆgteskabBørn
01.04.1926 - Christence Christiane Andersen 05.10.1928 - Krista Louise Larsen

Laurits Kristian Larsen
12.02.1896
-
Jens Kristian Larsen
25.01.1851
16.04.1928








Christiane Christensen
02.06.1864
Omk 1908

-
-



-
-



Christen Frandsen
23.02.1812
28.04.1868


Christine Jensdatter
16.08.1835
25.07.1907

- - -

- - -


- - -

- - -

Frands Jensen
Omk 1737 - 01.11.1828
Johanne Pedersdatter
1776 - 06.03.1854

Jens Christiansen
Omk 1797 - -
Johanne Jensdatter
1799 - 04.02.1843

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage29.09.2017