Erik Ejegod

DatoStedKilde
Født :Omk 1050Slangerup-
Død :10.07.1103Cypern-

Alder : 53

Noter : .
Kilde Levine Pedersens slægtsbog.:
Erik Ejegod, født i Slangerup, død på Cypern 10/07-1103, Konge. Sluttede sig nøje til sin broder Knud den Hellige og levede i landflygtighed under Olaf Hunger. Som konge (fra 1095) udvirkede han ved en rejse til Paven Knud Kanonisering og oprettelse af et Ærkebispedømme i Lund, og med held bekæmpede han Venderne. Ville (efter tradionen som bod for drab) drage til Jerusalem, men døde på rejsen. Roses af Sakso for retfærdighed og venlighed og fik tilnavnret Ejegod (egod : den altid gode").
Gift før 1086 med Bodil, der døde 1103 på Oliebjerget ved Jerusalem, hvortil hun var rejst på Pilgrimsrejse. Prises for sin mildhed og overbærenhed mod sin utro ægtefælle.

http://www.charlamov.com/
Erik Ejegod,
född 1050c i Roskilde, Danmark, död 1103 i Pafos, Cypern. KUNG i Danmark 1095.
Som yngling deltog han i flera härjningståg på Östersjön och deltog i brodern Knuts strid med vendelborna, men undkom trots sin 2-meterslängd genom ett korfönster i Roskilde och gick i landsflykt Blev konung 1095 ställde sig på påvens sida i investiturstriden mot tyske kejsaren. Goda skördeår under hans regeringstid räknades honom till godo men införde hårda skattelagar. Han var känd för omfattande otrohet och när han skulle skrifta sig och göra bikt, retades han av att prästen beskyllde honom för otrohet och slog då till prästen, som hade en så tunn skalle att han dog på fläcken. Erik fick då dels böta till kyrkan för mansdråpet och lova att gå med i ett korståg till det heliga landet. Det skedde 1103, lyckades i Rom göra avtal med påven om ett ärkestift i Lund sedan fortsatte han österut men nådde inte längre än till Paphos i Cypern där han dog. Hans gemål som földe honom fortsatte till Jerusalem men dog där på Oljeberget tillnamnet Ejegod betyder alltid god
Gift med
Bodil Thrugotsdotter, född ? i Thyland, Danmark, död 1103 i Oljeberget, Jerusalem.
Barn:
Knut Eriksson Lavard, född 1096, död 1131

Erik 1. Ejegod
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Erik 1. Ejegod var Danmarks konge fra 1095-1103. Han oprettede et ærkebispesæde i Lund og fik sin bror Knud den Hellige helgenkåret.
Erik Ejegod er den fjerde af Svend Estridsens sønner som opnår at blive konge i Danmark. Han vælges til konge i 1095 efter broderen, Oluf Hungers, død. Erik Ejegod er ved sin broder Knuds side, da denne dræbes i Odense. I begyndelsen af sin regeringstid har nok at gøre med at bekæmpe venderne i Nordtyskland. Dette folkeslag trænges af germanerne, der er i færd med at kolonisere den østlige del af Tyskland, og venderne slår sig på plyndringer i den sydlige del af Danmark. Det lykkes Erik at erobre vendernes vigtigste base, Rügen, og han indsætter sin søstersøn Henrik som vendernes fyrste.
Erik Ejegod genoptager de tidligere kongers indsats for at løsrive den danske kirke fra ærkebispedømmet i Hamburg-Bremen, og i 1103 lykkedes det ham med pavens velsignelse at oprette et selvstændigt dansk bispesæde i Lund. Asser, som Oluf har udnævnt til biskop i Lund, bliver Nordens første ærkebiskop. Ved samme lejlighed udvirker han at broderen, Knud den Hellige, bliver helgenkåret.
Erik beslutter i 1103 at drage på pilgrimsfærd til Jerusalem, som i 1099 under det første korstog er tilbageerobret fra muslimernes besættelse. Erik rejser med sit store følge over Novgorod i Rusland, og han besøger kejseren af det byzantinske rige i Konstantinopel (Miklagård) med hans garde af nordiske 'væringer'. Han nåede dog aldrig frem, men dør på Cypern - vistnok ved Paphos, hvor han bliver begravet. Hans dronning, Bodil, fortsætter til Det hellige Land, hvor hun skal være død af sygdom på Oliebjerget. De efterlader sønnen Knud Lavard.

Erik 1. Ejegod
ca. 1056-1103, konge 1095-1103
Efter at Erik havde overlevet drabet på Knud flygtede han til Sverige. Efter Olufs død vendte han hjem, og blev kåret til konge. Straks efter Eriks tronbestigelse ophørte hungersnøden, og der var nu direkte overflod. Dette blev betegnet som et tegn på Guds velvilje, eftersom Erik havde stået på Knuds side.
Venderangrebene tiltog, og sammen med Skjalm Hvide foretog Erik et angreb på Rügen, som derpå blev lagt ind under Skjalm Hvide der i forvejen var jarl på sjælland.
I 1095 kaldte pave Urban 2. alle kristne til korstog. I 1098 rejste Erik til Italien og ned til Bari, for at besøge den hellige Nikolaus' relikvier. Hjemrejsen gik over Rom, hvor Erik højst sandsynligt har snakket med paven om Knuds helgenkåring, og den danske kirkes frigørelse fra Hamburg-Bremen.
Hvad han end har haft sagt til paven, så har det gjort indtryk. Paven godkendte Knuds kanoniserin, og d.19. april 1101 blev der afholdt en stor kirkefest, hvor Knuds jordiske rester blev lagt i et helgenskrin.
Den største kirkelige triumf kom dog omkring 1103 hvor biskop Asser i Lund blev udnævnt til ærkebiskop. Det arbejde som Svend Estridsen begyndte var nu endelig tilendebragt - den danske kirke var blevet fri for tysk overherredømme. Faktisk var det nu Danmark der havde den kirkelige overhøjhed i hele Norden. Svend Estridsens, Harald Hens og Erik Ejegods trofasthed overfor paven under investiturstriden var nu endelig blevet belønnet.
I 1103 tog Erik og hans dronning på pilgrimsrejse. Målet var jerusalem. Men Erik nåede aldrig frem, han døde af feber d. 10. juli 1103 i Paphos på Cypern. Hans dronning Bodil rejste videre, og døde samme år på Oliebjerget i Jerusalem.
Ægteskabelig status:
Erik var gift med Bodil, med hvem han fik sønnen Knud(Lavard).
Han fik desuden flere frillebørn. Her i blandt kan nævnes Harald Kesja(som Erik havde indsat som rigsforstander mens han var på pilgrimsrejse). Erik fik også datteren Benedikt, der blev mor til den senere Erik Lam.

En af Danmarks mange konger, Erik Ejegod, ligger begravet på Cypern. I 1103 drog Erik Ejegod sammen med sin kone Dronning Bodil på pilgrimsrejse til Jerusalem. Med sig havde de et følge på 30 skibe. De sejlede gennem Rusland ad vanskeligt farbare floder hele vejen til Konstantinopel. Her-fra sejlede de videre langs Tyrkiets kyst, hvor Erik blev syg og måtte søge hjælp på Cypern, der på det tidspunkt var berømt for sine dygtige læger. Det hjalp dog ikke Erik Ejegod, som døde på Cypern og blev begravet i øens domkirke. Dronning Bodil rejste videre og nåede Jerusalem, hvor hun døde i det hellige land på selveste Oliebjerget.



FarMor
Svend den 2. EstridsenRannveig Tordsdatter
ÆgteskabBørn
1086 - Bodil Thorgunnasdatter 12.03.1096 - Knud Lavard
- - Harald Kesja
- - Ragnhild

Erik Ejegod
Omk 1050
10.07.1103
Svend den 2. Estridsen
1018
28.04.1074








Rannveig Tordsdatter
-
-
Ulf Jarl Thorgilson
0993
25.12.1026


Estrid Margrete Svendsdatter
0995
09.05.1074




-
-



-
-

- - -

- - -

Svend I. Tveskæg
0960 - 03.02.1014
Sigrid Storråde
0960 - 1000


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage29.09.2017