Clement Andersen

DatoStedKilde
Født :Omk 1484Vedsted, Aaby sogn-
Død :09.09.1536Viborg-

Alder : 52

Noter :
Uddrag fra Peder Dyrskjøts brev til biskop Jens Bircherod i Ålborg fra begyndelsen af 1700-tallet

Uddrag er gengivet i Historisk Samlinger ?? meddelt i uddrag af N. Hancke.

... Skipper Klement var efter gamle Folks Tale født i Aaby Sogn i Vedsted og hans Moder var af stor Slægt af de Kjerulfer Men han forraadte baade sig og dem ved daarlige Krigs-Anslag …

Min Moders Morbroder Sal. Bertel Kjerulf i Aslund, som døde 1672 over 90 Aar gammel, fortalte en Gang i min Ungdom dette til min Sal. Fader om Skipper Klement: Samme Skipper Klement var født i Vedsted i Aaby Sogn og var en rig bosiddende Mand i Aalborg, havde selv baade Skibe, Gaarde og Gods og besejlede baade Østersøen, Lybeck, Riga, Reval og vidt om, og i Vestersøen ad England, Nederland Frankrige og Spanien, og konvojerede mange og var en meget fornem og agtet Mand, før han ingav sig i den lybske Rebellion. Det vides ikke, om han af Børn havde Sønner, men af Døttre berettes det, at en af Slægten Popp havde en, saa og at en skulde være Oldemoder i de "Ruhsers" [måske den ansete slægt Ruus i Sæby] og "Sur's" Slægter i Aalborg. Videre ihukommer jeg ikke. Og af Skipper Klements Søskendes Afkom skulde der end være en Mand, der hed Morten Ibsen i Vedsted i Aaby Sogn, og hans Hustru var af min Morfaders Slægt, Datter af Jens Pedersen af Kragestedgaard, og deres Børn var blandt andre en Borgmester i Nakskov i Lolland, der hed Peder Mortensen, item en Søn M. Laurids Mortensen, Præst sammesteds, som jeg mener er den samme Mester Laurids, der har givet adskillige Bøger, der findes i Sal. Fru Anna Giøes Bibliothek efter Sal. Doct. Jakob Bircherods Katalog...

Bondeoprøret i 1534
Historien om Skipper Clement knytter sig til den blodige borgerkrig, Grevens Fejde, som fandt sted 1533 til 1536. Frederik den første havde i år 1523 med krigsmagt fravristet Christian den anden magen over Danmark. Striden mellem Christian den anden og Frederik den første fortsatte under Frederiks den føstes regeringstid, og kulminerede med at Christian den anden blev sat til fange på Sønderborg Slot. Da Friderik den første døde den 10. april 1533 var der ikke udset noget tronfølger over det danske rige. Grev Christoffer af Oldenborg - som kom til at lægge navn til den opståede borgerkrig - kæmpende nu for, at den gamle konge, Christian den anden, som stadig sad til fange på Sønderborg Slot, skulle genindsættes som konge. Rigsråden ønskede dog ikke den gamle konge tilbage og tilbød Frederik den førstes søn, Christian den tredie, tronen.

Som et led i den opståede krig rejstes i september 1534 et omfattende bondeoprør i Nordjylland under ledelse af bondesønnen Clement Andersen, bedre kendt som Skipper Clement. Clement havde tidligere været kaptajn i Christian den andens tjeneste og ernærede sig ved kapervirksomhed i de nordiske farvande mod sin gamle konges fjender. Skipper Clements bondeoprør bredte sig langt ned i Midt- og Vestjylland lige til Varde. Clement forvandlede den i begyndelsen ret svage bondeopstand til en revolutionskrig, hvor borgere og bønder søgte udløsning for al deres indestængte vrede over for overklassen. En lang række jyske herregårde gik op i luer, og den jyske adelshær led den 16. oktober 1534 et knusende nederlag ved Svenstrup syd for Ålborg. Adlens stilling var på dette tidspunkt meget kritisk, men der kom undsætning fra Frederik den førstes gamle feltherre Johan Rantzau, som på dette tidspunkt befandt sig ved Lübeck. Bondehæren og Skipper Clement blev splittet og jaget på flugt af Rantzaus hær, som trængte op gennem Jylland. Skipper Clements slagne styrker blev indesluttet i Aalborg, som faldt den 18. december 1534. Skipper Clements skarer blev hugget ned. De af oprørene, som var selvejerbønder, fik frataget deres ejendom, og fæstebønderne måtte betale store bøder. Skipper Clement blev taget til fange og i september 1536 henrettet på Viborg Landsting.


http://www.danskekonger.dk/biografi/andre/clement.html

Skipper Clement

Skipper Clement (Clement Andersen) blev født omkring 1484 i Aaby sogn i Vendsyssel og døde 1536 i Viborg. Dansk bondesøn og søofficer der blev kendt som leder af bondeoprøret i 1534.

Skipper Clement var søofficer under Christian 2. og fungerede i perioden 1525-34 som fribytter der ernærede sig ved kapervirksomhed i Christian 2.s navn, men hans berømmelse knytter sig først og fremmest til den blodige borgerkrig, Grevens Fejde, som fandt sted i perioden 1533 til 1536.

I 1523 var Christian 2. sendt i landflygtighed og hans farbror, Frederik 1., havde overtaget tronen. Striden mellem Christian 2. og Frederik 1. kulminerede med at Christian 2. i 1531 blev taget til fange og indespærret på Sønderborg Slot.

Da Frederik 1. døde i 1533 var hans søn ikke umiddelbart villig til at overtage kronen på Rigsrådets betingelser, så Danmark stod nu uden konge.
Grev Christoffer af Oldenborg, som lagde navn til den opståede borgerkrig, så nu en mulighed for, at få den gamle konge, Christian 2., genindsat.

Lübeck besatte, under ledelse af Grev Christoffer af Oldenburg, hele den østlige del af Danmark. Rigsrådet, der bestemt ikke interesseret i at få den gamle konge tilbage, måtte nu anmode Frederik 1.s søn, Christian 3., om at overtage den ledige trone, og Christian 3. blev indsat som konge i Jylland.

Borgerkrigen var nu en realitet og i september 1534 rejstes et omfattende bondeoprør i Nordjylland under ledelse af Skipper Clement.
Skipper Clements bondeoprør bredte sig efterhånden langt ned i Midt- og Vestjylland lige til Varde. Bøndernes indestængte had til adelen fik undervejs en lang række jyske herregårde til at gå op i luer, og den 16. oktober 1534 led en jyske adelshær et knusende nederlag ved Svenstrup syd for Aalborg.

Adelens stilling var på dette tidspunkt meget kritisk, men endnu engang kom Frederik 1.s gamle feltherre Johan Rantzau til undsætning. Skipper Clement's bondehær blev splittet og jaget på flugt af Rantzaus hær, som på rekordtid trængte op gennem Jylland. Skipper Clements resterende styrker blev indesluttet i Aalborg, som faldt efter få dages belejring den 18. december 1534. Skipper Clements forsvarere, mellem 7-800 mand, blev hugget ned, hvorefter byen blev givet fri til plyndring.

Skipper Clement selv undslap blodbadet i Aalborg. Han blev nogle dage senere forrådt af en bonde og taget til fange. Den 9. september 1536 blev Skipper Clement henrettet på Viborg Landsting. Han blev halshugget, liget blev parteret og lagt på fire stejler og på hans afhuggede hoved satte man en bly-krone. Skipper Clements bondeoprør blev det sidste i Danmark.

Skipper Clement
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Klemen Andersen Skipper Clement (13. november 1485 - 9. september 1536).

Førte kaperskibe mod Frederik 1. og sluttede sig senere til grev Christoffer af Oldenburg og Lübeck.

I 1534 rejste han de jyske bønder til oprør til fordel for Christian 2. Han besejrede en adelshær nær Aalborg lidt nord for Svenstrup, hvor de jernklædte ryttere blev fanget i mosen Lere Sig umiddelbart op ad Hærvejen og nedslagtet af bønderne. Skipper Clement og hans bondehær blev slået af Johan Rantzau og fanget. Som fange sad han bl.a. på Koldinghus, indtil han i 1536 blev henrettet og stejlet i Viborg

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Skipper_Clement"







FarMor
Anders Clemmentsen MunkAnne Andersdatter Kjærulf
ÆgteskabBørn
- Marine Søfrensdatter Munk - - Christenze Clemmentsdatter
Omk 1519 - Kristiern Clementsen
- - Anne Clemmentsdatter

Clement Andersen
Omk 1484
09.09.1536
Anders Clemmentsen Munk
Omk 1450
-








Anne Andersdatter Kjærulf
1460
-

-
-



-
-



Anders Andersen Kjærulf
Omk 1410
Omk 1458



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -

Anders Ulf Wulf Kjærulf
1400 - 1454

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage29.09.2017