Krista Christensen

DatoStedKilde
Født :19.02.1910Torslev sogn-
Død :2003--
Begravet :17.05.2003Gudum kirke, Ringkøbing amt-

Alder : 92

Noter : .
Hjørring, Dronninglund, Volstrup, Volstrup Sogn, Dr.lund Herred, Hjørring Amt, Stenshede, 9, FT-1921, C3239
Christen Christensen 27/6 1879 Gift Husfader Landbrug Karup Sogn, Hjørring Amt
Mariane Christensen 27/6 1880 Gift Husmoder Husgærning Torslev Sogn, Hjørring Amt
Krista Christensen 19/2 1910 Barn Torslev Sogn, Hjørring Amt
Ingemand Christensen 7/7 1912 Barn Torslev Sogn, Hjørring Amt
Ester Cchristensen 24/12 1914 Barn Volstrup Sogn, Hjørring Amt
Ejner Jensen 20/6 1900 Ugift Tyende Landbrug Volstrup Sogn, Hjørring Amt
Elius Jensen 9/4 1903 Ugift Tyende Landbrug Understed Sogn, Hjørring Amt
Adolf Lindholm 23/5 1906 Ugift Tyende Landbrug Torslev Sogn, Hjørring Amt
Ester Hansen 20/1 1906 Ugift Tyende Husgærning Hørby Sogn, Hjørring Amt
Herdis Rasmussen 10/11 1905 Ugift Tyende Husgærning Taarslev Sogn, Hjørring Amt

Kirkebogen for Volstrup sogn
1930-1937, opslag 263
Viet i kirken den 27. oktober 1937
Laurits Betania Rahbek, ugift forpagter Gudum kloster, født 13. maj 1900 i Nørre Vium
Søn af Husmand Christen Rahbek og hustru Else Andersen
Christa Magdalene Christensen, ugift hjemmeværende datter Stenshede, Volstrup sogn født 21. feruar 1910
Datter af Gaardmand Christen Christensen og hustru Mariane Pedesen
Forlovere.: Bruden fader og brudgommens fader

Laurits fulgte sin elskede ind i døden

Annonce

Jørgen Steens | 3. juni 2003


SORG OG DØD: Kan man dø af sorg? Christa og Laurits Rahbek døde med kun to dages mellemrum. Som man kan opleve det med andre gamle, opgav den tilbageblevne at leve videre efter at have mistet sin ægtefælle

Christa og Laurits Rahbek nåede at fejre krondiamantbryllup. 65 års ægteskab mellem to stærke mennesker, som i et langt liv var tæt forbundet til hinanden.

Lørdag 17. maj blev de begravet sammen på Gudum Kirkegård i Vestjylland. Kun to dage efter, at den alderdomssvækkede Christa var død af en blodprop på sygehuset, fulgte Laurits sin elskede ind i døden. Det var hverken selvmord eller sygdom, men livsviljen, der forsvandt, da han fik at vide, at hans Christa ikke længere var mere.

Sønnen, gårdejer Johannes Rahbek, Gudum, forklarer det på denne måde:

- Far kunne ikke finde ud af at leve videre, da først mor var væk. På den anden side lå det fjernt for ham at give op, men jeg tror simpelthen, han har sagt til Gud, at nu kan jeg ikke klare det mere, nu må du tage over. Han lagde det i Guds hænder.

- Med sin tro vidste han, at vi altid er omfattet af Guds omsorg, tilføjer Johannes Rahbek, hvilket også kommer til udtryk i skriftstedet, der er citeret i Christa og Laurits Rahbeks fælles dødsannonce: »Guds miskundhed varer evindeligt.«

Kan man dø af sorg? I hvert fald er tilfældet fra Vestjylland langtfra enestående. Ikke sjældent oplever pleje- og sundhedspersonale hos gamle mennesker, at den anden part opgiver livsviljen og lægger sig til at dø efter at have mistet sin ægtefælle.

Pensioneret sognepræst Peder Brogaard Andersen, der er fætter til Laurits Rahbek og forestod begravelsen, fortæller, at han flere gange i sit arbejde som præst har været ude for tilsvarende forløb.

- I dette tilfælde var det to meget gamle mennesker, som havde levet intenst sammen og med stor omsorg for hinanden. Jeg tror, at Christa kaldte på Laurits. Da han fik at vide, at hun var død, opgav han at leve videre.

Områdeleder Elsebeth Krarup, Plejehjemmet Højbjergparken ved Lemvig:

- Vi ser det hos mennesker, som et helt langt liv igennem har været dybt afhængige af hinanden. For eksempel havde vi her på hjemmet for nogle år siden et tilfælde, hvor hustruen døde af en hjertesygdom. Inden for en uge døde også manden. Han visnede simpelthen.

Mæt af dage

Ægteparret Rahbek, der i 40 år drev en stor gård i Gudum, blev meget gamle. Christa 93 år, Laurits døde dagen før sin 103-års fødselsdag.

Mikkel Hvass, praktiserende læge i Præstø og forsker i ældreområdet, erindrer om det gamle udtryk: »mæt af dage«.

- Man dør simpelthen, uden at der nødvendigvis kan kobles en diagnose på. Det er noget, alle praktiserende læger oplever, og typisk noget, vi ser hos ældre, som har levet sammen i mange, mange år, og hvor der er opstået en tæt fysisk og psykisk symbiose. Jeg synes da heller ikke, det er spor uforståeligt. Det understreger blot, at vi ikke skal tro, at det er piller og materielle ting det hele.

- Den tætte sammenhæng mellem psyken og det fysiske er jo veldokumenteret. Det er der mange eksempler på. For eksempel oplever vi ofte det modsatte: at et menneske med en dødelig sygdom sætter alt ind på at få et barnebarns bryllup eller en anden stor begivenhed med. De opbygger al deres psykiske energi og giver så slip bagefter. Det er jo det, der sker i disse tilfælde, hvor en gammel mand eller kone følger sin afdøde ægtefælle: De giver slip.

- Man kan også gribe til en ren fornuftsmæssig forklaring: To mennesker, der bliver gamle sammen, kompenserer for hinanden i handicap. Den ene hører måske dårligt, den anden går dårligt, og så ved de, hvordan de indretter sig på det, og når så den ene dør, så bliver det måske ikke til at overse. Og hvis man så tilmed ligefrem har elsket hinanden...

Guds invitation

Tidligere overlæge på Patologisk Institut ved Holstebro Centralsygehus Max Vetner fortæller om et tilfælde, hvor sønnen bagefter bad om en obduktion af faderen, som uden påviselig fysisk årsag døde 14 dage efter sin ægtefælle:

- Sønnen undrede sig over, hvad faderen var død af. Det var et ægtepar sidst i 70'erne. Efter konens død havde faderen været umådeligt tynget af sorg og savn, men han spiste og drak som normalt og led tilsyneladende ikke af nogen sygdom. Obduktionen viste da også, at der ingen synlig organisk årsag havde været til hans død.

Max Vetner tilføjer, at han på en lægekonference engang spurgte en kendt engelsk patolog, hvad han skrev i sådanne tilfælde.

- Han svarede, at han i nogle af disse tilfælde som årsag havde skrevet: »An invitation from God« (En invitation fra Gud, red.). Det tror jeg kommer tæt på. Man kan også sige, at selvopholdelsesdriften forsvinder. Som regel, fordi der er tale om gamle mennesker, bliver der ikke foretaget obduktion bagefter, men her var altså et klart dokumenteret tilfælde.

Sygnede hen

Næsten altid er der tale om gamle mennesker, som har levet et tæt liv sammen, ligesom det var tilfældet for det gamle vestjyske ægtepar. Men der er også undtagelser. Knud Aage Møller, overlæge på kræftafdelingen på Herning Centralsygehus, beretter om et tilfælde, han for mange år siden oplevede som læge i Sverige.

- Det var et ægtepar midt i 50'erne, hvor kvinden døde af en svær lungekræftsygdom, og hvor manden sygnede hen, og i løbet af 14 dage døde han også. Vi var alle sammen noget rystede over det, og ingen kunne bagefter rigtig give en årsag, andet end at han var gået totalt i stå og endt i en dyb depression, eller hvad det nu har været. Der var ingen mistanke om, at han havde hjulpet til selv, taget piller eller lignende, men han kunne simpelthen ikke leve videre uden sin elskede.

Marianne Schroll, professor, dr.med., geriatrisk overlæge på Bispebjerg Hospital (geriatri: læren om alderssygdomme, red.), refererer til en undersøgelse, som viser en betydelig overdødelighed blandt enker/enkemænd de første tre år efter ægtefællens død:

- Det kan skyldes en sorg-reaktion, men også, at enke og ægtefælle deler de samme risikofaktorer og derfor eventuelt begge vil dø for tidligt.

- Når man er meget gammel, er de fleste organer så svækkede af biologiske aldringsforandringer og slid, rust og sygdomsar, at der er få reserver tilbage. En hvilken som helst belastning - influenza, hedebølge eller svær psykisk belastning - kan man forestille sig belaster svækkede organer, og det mest svækkede overskrider så tærsklen for, at den indre fysiologiske ligevægt kan opretholdes, forklarer Marianne Schroll.

På den anden side, understreger hun, må dette ikke forstås sådan, at gamle mennesker nødvendigvis vil dø, når ægtefællen dør.

- Nogle er så livserfarne gennem et langt livs mestring af tab, at de kan klare også denne situation udmærket.

At finde hjem

Marianne Davidsen-Nielsen er psykoterapeut og forfatter. Hun underviser sundhedspersonale i sorg og tab og har skrevet bøgerne »Den nødvendige smerte - om tab, sorg og adskillelsesangst« og »Blandt løver - om at leve med en livstruende sygdom«. Hun mener ikke, man kan tale om, at mennesker dør af sorg:

- Men man kan dø af manglende vilje til at leve. Hvis man er så tæt på hinanden, som to gamle mennesker i et langt ægteskab jo er, så er der ikke energi til adskillelsen. Så er det, som om man mister den største del af sig selv, når ægtefællen dør.

I et normalt sorgforløb handler det om at ville og magte et forandret liv, forklarer Marianne Davidsen-Nielsen.

- Sorgarbejde er forandrings-arbejde, så den efterladte kan komme videre. Rent faktisk er der mange gamle, der efter ægtefællens død får mere liv end før, fordi ægtefællen har været så dårlig, at det har holdt dem nede. Mindet er der, og »ked-af-det-heden« er der, men der bliver samtidig energi til at finde hjem til sig selv.

- I de andre tilfælde derimod er der ikke tale om en normal sorgproces. Her ender den efterladte ikke med at komme hjem til sig selv, hvorimod han eller hun finder hjem til ægtefællen, hjem til døden, fordi der ikke længere var livsvilje til en eksistens uden den, man har mistet.

steens@kristeligt-dagblad.dk
,

FarMor
Christen ChristensenMariane Pedersen
ÆgteskabBørn
1937 - Laurits Betania Rahbek - - Olfert Rahbek
- - Johannes Rahbek

Krista Christensen
19.02.1910
2003
Christen Christensen
27.06.1878
21.03.1974








Mariane Pedersen
19.11.1880
14.09.1953
Niels Christian Christensen
01.03.1846
-


Dorthea Kirstine Christensen
1845
-



Peder Jensen
19.06.1819
-


Ane Kirstine Pedersen
05.12.1842
1912
Christen Larsen
27.08.1820 - -
Inger Marie Nielsen
1821 - -

Christen Jensen
1813 - 09.03.1857
Christiane Christensdatter
1810 - -

Jens Nielsen Grønlund
29.05.1785 - 30.03.1845
Marie Jacobine Severine Weile
29.09.1795 - 08.04.1874

Peder Christian Thomsen
1812 - -
Johanne Marie Jørgensdatter
1808 - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage29.09.2017