Christian Andreas Herman Kalkar

DatoStedKilde
Født :27.11.1803Stokholm-
Død :02.02.1886--

Alder : 82

Noter : .
Odense, Odense, Odense Købstad, Odense Kiøbstad, Vestergade 282, 158-F2, FT-1834, B0287
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christian Kalkar 33 Gift adjunct ved Chated. Skolen
Dorothee Tryde 31 Gift hans kone
Marie Kalkar 5 Ugift deres børn
Helga Kalkar 3 Ugift deres børn
Andrea Tryde 39 Ugift husmoderens søster
Anne Müller 25 Ugift tjenestepige

København, Sokkelund, Gladsakse, Gladsakse by, Præstegården, 1, FT-1845, B6460
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christian Andreas Hermann Kalkar 43 Gift Doktor i theologie samt i philosophie,sognepræst til Gladsaxe og Herlev Menighed Kokholm
Eggertine Dorothea Tryde 41 Gift hans hustru Esrum
Marie Gabriela (Birte) Kalkar 16 Ugift deres datter Odense
Helga Simonia Margrethe Kalkar 13 Ugift deres datter Odense
Henriette Mathilde Kalkar 10 Ugift deres datter Odense
Otto Carl Hermann Tryde Kalkar 8 Ugift deres søn Odense
Cathrine Marie Elisabeth Gaifer 74 Enke husmors søster København
Christen Poulsen Møller 25 Ugift Studiosus theologi Saltum, Aalborg stift
Inger Nielsdatter 27 Gift tjenestepige Ring
Frederikke Laurentie Amalie Neble 22 Ugift tjenestepige Stubbekøbing
Peder Hansen 29 Ugift tjenestekarl Gladsakse

København, Sokkelund, Gladsakse, Gladsaxe, Præstegaarden, 14, FT-1850, C1723
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christian Andrea Herman Kalkar 47 Gift Doctor theol. et philos, Sognepræst, Huusfader Stokholm
Egertine Dorthee Tryde 46 Gift hans Kone [Christian Andrea Herman Kalkar] Esrom
Cathrine Marie Elisabeth Tryde født Pfeife 79 Enke Svigermoder [Christian Andrea Herman Kalkar og Egertine Dorthee Tryde] Husum
Marie Gabriele Beathe Kalkar 21 Ugift Børnene [Christian Andrea Herman Kalkar og Egertine Dorthee Tryde] Odense
Simonia Helga Margrethe Kalkar 18 Ugift Børnene [Christian Andrea Herman Kalkar og Egertine Dorthee Tryde] Do [Odense]
Henriette Mathilde Kalkar 15 Ugift Børnene [Christian Andrea Herman Kalkar og Egertine Dorthee Tryde] Do [Odense]
Johannes Nathanael Tryde-Kalkar 4 - Børnene [Christian Andrea Herman Kalkar og Egertine Dorthee Tryde] her i Sogn.
Ane Christensdatter 27 Ugift Tjenestefolk [Christian Andrea Herman Kalkar og Egertine Dorthee Tryde] Do [her i Sogn.]
Ane Magrethe Pedersdatter 19 Ugift Tjenestefolk [Christian Andrea Herman Kalkar og Egertine Dorthee Tryde] Herløv, Kjbh Amt

Kalkar, Christian Andreas Hermann, 1803-86, Præst, var en Søn af den stockholmske Rabbiner Simon Isak K. og Hedda f. Nathan (d. 1842). Han blev født i Stockholm 27. Nov. 1803, men da hans Fader, der stammede fra Altona, kort efter Kongeriget Westfalens Oprettelse blev udnævnt til Konsistorialraad for den jødiske Menighed i Kredsen Eschwege, kom han til Kassel, hvor han gik i Skole til Faderens Død (1812). Da tog Svogeren Kancelliraad og Prokurator ved Hof- og Stadsretten i Kjøbenhavn M. Delbanco sig af den faderløse Dreng, og af ham blev han sat i den kjøbenhavnske Borgerdydskole, som den Gang styredes af Professor M. Nielsen. 1819 blev han Student, og det var først hans Agt at studere Jura; men Paavirkning fra forskjellige Sider havde bragt ham i en religiøs Gjæring, under hvilken han søgte til Kapellanen ved vor Frue Kirke J. P. Mynster, og af ham blev han 7. Febr. 1823 ved Daaben optagen i den kristne Kirke. Derefter opgav han det juridiske Studium og vendte sig til Theologien.

1826 underkastede han sig theologisk Attestats, og derpaa var han en kort Tid Lærer i de klassiske Sprog ved den christianshavnske Borgerdydskole. V. Birkedal, som var en af hans Disciple der, giver ham det Vidnesbyrd, at han forstod at vække og nære de unges Kjærlighed til den klassiske Litteratur, og det Vidnesbyrd er blevet stadfæstet af dem, der fik ham til Lærer, da han 1827 var bleven Adjunkt i Odense med Latin, Hebraisk og Religion som Hovedfag. I den gamle Stiftsstad tilbragte han 16 Aar med Lærervirksomhed, efter 1834 som Overlærer, og i den Tid udgik der fra hans flittige Pen en Række, til Dels ret omfangsrige, Skrifter, der alle bære Præg af hans livlige Aand og hans udbredte Læsning. De aarlige Indbydelsesskrifter til Skolens Højtider ndeholdt jævnlig mindre Afhandlinger fra hans Haand; efter de Bibellæsninger og Foredrag, han holdt i Odense, udgav han en «Exegetisk Haandbog til det gamle Testamente» (1836-38), der naaede til Dommernes Bog, og «Forelæsninger over den bibelske
Historie» (I-II, 1837-39; paa Tysk, Kiel 1839) og over den apostoliske Kirkes Historie (1840); i flere Aar (1832-35) var han Medudgiver af «Kristelig Kirketidende», i hvilken han skrev mange større og mindre Artikler; for Fyns Stifts litterære Selskab udgav han «Stemmer fra den danske Kirkes Reformationstid» (1836) og var Medudgiver af «Aktstykker til Oplysning især af Danmarks indre Forhold i ældre Tid» (1841). 1833 vandt han i Kiel den filosofiske Doktorgrad for en Afhandling om Deboras Sang, 1836 i Kjøbenhavn, ved Reformationsfesten, den theologiske for en historisk-kritisk Undersøgelse af det gamle Testaments «Klagesange».
1841 modtog han fra det hollandske (Haager) Selskab for Kristendommens Forsvar dets Guldmedaille for en Besvarelse af en Prisopgave om det jødiske Theokrati, som blev oversat paa Hollandsk af Professor v. Hengel (Leiden 1842).

Fra sidst i April til Dec. 1842 foretog han med kongelig Understøttelse en Rejse gjennem Holland, Belgien, England, Frankrig, Spanien og Tyskland, væsentlig med det Formaal i udenlandske Arkiver og Bibliotheker at samle Bidrag til Danmarks Historie i Reformationstiden. Efter sin Hjemkomst blev han (Marts 1843) udnævnt til Sognepræst i Gladsaxe og Herlev paa Sjælland, og dermed begyndte et nyt Afsnit af hans Liv. Han havde længtes efter at ombytte Lærervirksomheden med Præstegjerningen, og han haabede, at den flittige Udnyttelse af Dagen, til hvilken han tidlig havde vænnet sig, skulde gjøre ham det muligt i en stille Præstebolig at bearbejde de Samlinger, han havde hjembragt, især fra Escurial; og Gladsaxe Præstegaard laa Hovedstaden saa nær, at han jævnlig vilde kunne ty til dens rige Bogsamlinger og færdes blandt dens Videnskabsmænd. Men det var hans Tanke først og fremmest at være Præst. Sammen med Biskop Tage Müller og Præsten L. D. Westengaard udgav han en «Opbyggelsesbog for Kristne til Brug ved den private og huslige Andagt» (1844; 2- Opl. 1855), der senere (1852) blev oversat paa Islandsk; i Forbindelse med Professor C. Hermansen og Præsterne F. Helveg og C. Levinsen tilvejebragte han den saakaldte «Pragtbibel», en med Indledninger og Anmærkninger forsynet ny Oversættelse af hele Bibelen, ledsaget af Staalstik, Lithografier og Kort (1844-47). Som en Førstegrøde af sine Rejsefrugter udsendte han, med Understøttelse af Videnskabernes Selskab, et Bind «Aktstykker, henhørende til Danmarks Historie i Reformationstiden» (1845), og han havde i Sinde med Tiden at lade følge et «Corpus reformatorum Danicorum». Men da Gladsaxe Præstegaard brændte 28. Jan. 1849, mistede han ikke alene alle sine Samlinger, men ogsaa flere paabegyndte Arbejder, saa at en Afhandling om Isabella (Elisabeth) af Østerrig og den ovfr. nævnte Samling af Aktstykker bleve det eneste litterære Udbytte af hans Flid og Møje i Udlandet.

Ogsaa hans store Bibliothek med de kjære Klassikere brændte; og deri saa han et Vink om, at han nu skulde tage andre Arbejder op. Et Par Samlinger, indeholdende «Livsbilleder af Guds Riges Historie» (1856 og 58), viste, at han ikke havde mistet den gamle Kjærlighed til Historien; men fra Fædrelandets Reformationstid vendte hans Tanker sig mere og mere til Missionshistorien. 1861 blev han (indtil 1873) det danske Missionsselskabs Formand, og derved kom der mere Bevægelse i Arbejdet for Missionen. Under hans Ledelse blev der afholdt Missionsmøder i forskjellige Egne af Landet, og gjennem de tarvelige Fællesspisninger, som i Regelen fulgte med disse, fik Missionens Venner blandt Præster og Lægfolk Lejlighed til at lære hverandre nærmere at kjende. Slag i Slag fulgte fra hans Haand Skildringer af den evangeliske og den katholske Mission og af Missionen blandt Jøderne og Muhammedanerne; de 2 første bleve senere (1879) omarbejdede til en udførlig Fremstilling af «Den kristelige Mission blandt Hedningerne» i 2 Dele, og Fortællingen om Jødemissionen blev til et større Skrift: «Israel og Kirken» (1881). Som Missionshistoriker har K. samlet et stort Stof, men ikke sjælden har man Grund til at ønske en bedre Sigtelse, mere Kritik og en dyberegaaende Undersøgelse. Disse Missionshistorier, der saa godt som alle ere blevne oversatte paa Tysk have dog baade her og i Udlandet gjort en god Gjerning ved at vække og nære Interessen for Missionens Sag.

1868 søgte K. sin Afsked som Sognepræst i Gladsaxe og flyttede til Kjøbenhavn, hvor han, som endnu var i høj Grad arbejdsfør, vilde ofre sig helt for Missionssagen og litterære Sysler. Fra dette sidste Afsnit af hans Liv stamme Omarbejdelserne af hans større missionshistoriske Skrifter, og i det fuldendtes den Revision af det gamle Testament (1865-70), som Professor C. Hermansen foretog med ham og Stiftsprovst C. Rothe som Bisiddere. 1871 begyndte han Udgivelsen af et «Theologisk Tidsskrift», der blev fortsat til 1880. Som Theolog var K. nærmest en Discipel af Mynster og Martensen, men mere bredkirkelig og mæglende i det theologiske, mere reformvenlig i det kirkepolitiske; derfor kom hans Tidsskrift til at udføre en lille Forligelsens Tjeneste inden for vor Folkekirke. Hans bredkirkelige Synsmaade gjorde ham ogsaa til den evangeliske Alliances Talsmand. Allerede 1855 gav han paa dens Møde i Paris Beretning om de danske Kirkeforhold, og endnu i 1879 var han, trods sin høje Alder, tilstede i Basel. 1884, da Alliancen ønskede at samles i Norden, trodsede han sine nærmeste Venners konfessionelle Betænkeligheder, og dens Møder her bleve holdte under den 81aarige Oldings Præsidium. Ogsaa i de skandinaviske Kirkemøder tog han Del, og hans gjæstfrie Hus stod altid aabent for fremmede Theologer, Missionsvenner eller Missionærer, som gjæstede vor Hovedstad. Da der (1871) blev indført faste Censorer ved den theologiske Attestats, blev K. en af disse, og lige til sin Død røgtede han dette Hverv med stor Nidkjærhed. Med livlig Deltagelse fulgte han den opvoxende theologiske Ungdom, og han udtalte ofte sin Glæde over den Ændring til det bedre, der var foregaaet med den danske Præstestands Medlemmer siden hans egen Ungdom. Til det sidste bevarede han sine Aandsevner, sin Arbejdskraft og sin livlige Interesse for alle aandelige og kirkelige Spørgsmaal, og han færdedes gjærne, som en Patriark, i de yngres Kreds. Da han efter en kort Sygdom døde 2. Febr. 1886, fulgtes han til Graven af en stor Skare, i hvilken man saa Repræsentanter for alle kirkelige Afskygninger i vort Fædreland. -- 1828 havde han ægtet Eggertine Dorothea Tryde (f. 1804), Datter af Lotterikollektør Anders Holst T., og med hende holdt han 1878 Guldbryllup under almindelig Deltagelse, ikke mindst fra
Enkedronning Caroline Amalies Side, til hvis nærmere Kreds K. i mange Aar havde hørt.

Erslew, Forf. Lex.
Illustr. Tid. 1878, Nr. 968.
Til Minde om C. A. H. Kalkar (1886).

Fr. Nielsen.


ÆgteskabBørn
1828 - Eggertine Dorthea Tryde 1829 - Marie Gabriela Kalkar
1832 - Helga Simonia Margreethe Kalcker
1835 - Henriette Mathilde Kalkar
1837 - Otto Carl Hermann Tryde Kalkar

Christian Andreas Herman Kalkar
27.11.1803
02.02.1886

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage29.09.2017