Karen Marie Jensen

Noter : .
Kirkebogen for Børglum
1870-1888, opslag 133
Viet i Kirken den 25. oktober 1878
Gaardmand Anton Nielsen af Stenum 30 aar
Pigen Maren Marie Jensen 23 aar af Skjøttrup

Hjørring, Børglum, Stenum, Stenum By, en Gaard, 47, FT-1880, C7022
Anton Nielsen 32 Gift Husfader, Gaardejer Stenum Sogn, Hjørring Amt
Karen Marie Jensen 24 Gift hans Kone Børglum Sogn, Hjørring Amt
Niels Jensen Nielsen under 1 Aar Ugift deres Søn Stenum Sogn, Hjørring Amt
Ole Chr. Nielsen 18 Ugift Husfaderens Broder, Højskoleelev Stenum Sogn, Hjørring Amt
Ane Christensen 15 Ugift Tjenestepige Thise Sogn, Hjørring Amt
Ole Chr. Christensen 47 Ugift Fattiglem Bjergby Sogn, Hjørring Amt

Hjørring, Børglum, Stenum, Stenum By, Aagaard i Stenum, 37, FT-1890, D5470
Anton Nielsen 42 Gift Husfader Gaardejer Stenum.
Karen Marie Jensen 34 Gift Husmoder Gaardkone Børglum H. A.
Niels Jensen Nielsen 10 Ugift Barn - Stenum H. A.
Kristian Aagaard Nielsen 8 Ugift Barn - Stenum H. A.
Valdemar Senius Nielsen 6 Ugift Barn - Stenum H. A.
Erik Jesper Nielsen 3 Ugift Barn - Stenum H. A.
Cecilie Kathrine Nielsen 1 Ugift Barn - Stenum H. A.
Carl Johan Pedersen 17 Ugift Tjenestekarl Tjenestekarl Furreby H. A.
Anton Nielsen 42 Gift Husfader Gaardejer i Stenum Stenum

Kilde http://www.123hjemmeside.dk/skottrupcity/6977726
Karen Marie Jensen, født den 23. april 1855. Gift 25. oktober 1878 med gårdmand Anton Aagaard, Stenum, født 28. februar 1848, død den 10. februar 1909. De første år bode de på Anton´s gård i Stenum, Aagaard.
Om Karen Marie fortælles det at hun altid gik med forklæde. Hun boede på den gamle slægtsgård Aagaard i Skøttrup. Hun havde meget store fortællerevner, og kunne gøre alt lyslevende, når hun fortalte.
Karen Marie Aagaard fortæller:
Gårdene lå tæt, der var 7 gårde + udflytterne. Det var godt at bo tæt, så var hjlæpen nær. Manglede man ild, kunne man altid rende efter gløder hos naboen. Ilden måtte ikke gerne gå ud. Der blev lagt græstørv på til natten. Skulle en kone føde, kom er par nabokoner, og så en kone, der havde den bestilling. Hun kaldtes ikke jordmoder, men hjælperen eller madammen. Det udtryk blev nu ikke brugt, men hendes fornavn. Der var ikke noget at tage fejl af. Det var betoningen. Man kom med lækkerier som sigtebrød, et fad med med sødsuppe, et stykke saltet fårekød o.s.v.
Sigtebrød fik man kun på helligdage, og et stykke søsterkage kun til jul.Kartofler kom på bordet med pillen på, altså skrællen. Dyppelsen - altså saucen - kaltes meldryppelse, var lavet på panden efter flæsket var stegt. Panden blev sat på bordet. Man pillede selv kartoflerne, og dyppede alle mand kartoflerne i panden. Alt kød og flæsk blev lagt i saltkaret, godt med groft salt imellem lagene og ovenover. Et stort kar til flæsket, og et mindre til kødet. Før brug blev saltkødet udvandet. Når fårelåret og fårespækket var godt saltet, blev det hængt til tørre på loftet, ligeså griseskinken.Var man fin på den, blev det lagt i langhalm i en stor kasse eller kiste af træ.Nogen hængte tingene op på skorstenen inde på loftet. Ofte bryggede man selv øl.


ÆgteskabBørn
- Anton Nielsen -

Karen Marie Jensen
-
-

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage29.09.2017